Akademi

Søger: Fysisk træner til akademi

Til Esbjerg fB’s akademi søges nu en studerende med fokus på den fysiske træning til at indgå i teamet omkring flere ungdomshold.

Esbjerg fB søger en fysisk træner, der skal indgå i teamet omkring de bedste akademi-hold på U13-, U14- og U15-niveau. Du er formentligt studerende, og kan se idéen i at kombinere teori med praktisk erfaring i et elitemiljø.

Du skal i tæt samarbejde med de øvrige, fysiske trænere i EfB Akademi være med til at forbedre og strømline den fysiske træningsstil i klubben. Dit primære fokus vil være på at udvikle spillernes basale, motoriske færdigheder samt sportsspecifikke, fysiske kvalitet og følge klubbens overordnede plan for langsigtet, fysisk udvikling af spillerne.

Dette indebærer, at:

  • Forbedre og facilitere opvarmning med henblik på at forbedre og udvikle fysiske kompetencer
  • Planlægge og udføre aldersspecifik fysisk træning på banen
  • Udføre og planlægge styrketræning på banen og i styrketræningslokalet

Du vil stå til rådighed til minimum én ugentlig træning på U13-, U14- og U15-niveau. Der er både muligheder for at deltage i morgen- og/eller eftermiddagstræninger.

Du har ligeledes mulighed for at skrive en større, selvvalgt opgave i klubben. Eksempelvis projektopgave, bacheloropgave eller specialeafhandling.

Om dig:

  • Du er studerende på en relevant uddannelse inden for idræt, fysioterapi eller lignende
  • Du har gode kommunikative og didaktiske egenskaber
  • Du er fleksibel, og forstår, at sportens verden er omskiftelig
  • Du er selvstændig i dit arbejde men også opsøgende og nysgerrig på at blive bedre
  • Du er med fordel erfaring med at undervise i styrke- og løbetræning eller boldspil
  • Du har med fordel erfaring med at undervise børn og unge

Yderligere:

Løn aftales efter kvalifikationer.

Tiltrædelse vil ske fra januar 2024 eller hurtigst muligt herefter.

Ved interesse, spørgsmål eller andet så kontakt fysisk træner Morten Madsen på e-mail mm@efb.dk eller telefon +45 22 17 95 17.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo