Niels Frederiksen: EfB’s potentiale er stort

12. sep. 2013

Så er de første 100 dage af min ”regeringstid” som cheftræner i EfB gået. Dagene er fløjet af sted, og det har været tre travle, lærerige og spændende måneder. 

Lad mig starte med at understrege, at jeg bestemt ikke har haft grund til at fortryde min beslutning om at flytte til Esbjerg. Jeg er blevet taget særdeles godt imod af både mine dygtige trænerkolleger, af spillerne, administrationen og ledelsen samt ikke mindst af klubbens fantastiske fans og mange sponsorer. Efter 100 dage i sædet står jeg af flere årsager med en god fornemmelse.

Jeg er tiltalt af at arbejde med udvikling af både den enkelte og teamet – og at arbejde et sted, hvor der er potentiale for fremgang. EfB har et af landets absolut bedste talentudviklingsmiljøer. Det vrimler med talentfulde unge spillere med ambitioner. Klubben har mulighed for at skabe en sund og resultatskabende forretning, både sportsligt og kommercielt. 

For at indfri klubbens potentiale skal vi medarbejdere – og alle de mange frivillige i klubben - også køre på samme vej i samme retning og arbejde mod fælles mål. Også på det punkt har jeg positive oplevelser. I dagligdagen er jeg omgivet af mange dygtige og engagerede trænerkolleger og ledere, som ikke arbejder med ”deres” hold, men for EfB’s ve og vel. Det er ikke nødvendigvis et særsyn, men det er heller ikke noget, som man kan tage for givet.

Den unikke klubfølelse

Mange mener, at begrebet klubfølelse er forsvundet ud af virkeligheden og ind i historiebøgerne, men jeg oplever, at EfB har bevaret noget unikt her. Mange af mine kolleger i klubben har en lang og god historie i klubben – flere af spillerne i superligatruppen har spillet i klubben fra barnsben – og andre er vendt hjem efter ophold rundt omkring.  Det er et ægte særsyn og fortæller om en klub, som mange føler sig positivt knyttet til – og kan lide at være en del af.

De ydre rammer er også vigtige for en klub som EfB. Jeg har oplevet en sjældent set lokal og bred opbakning i hele regionen, både blandt sponsorer, fans og kommune. Det er spændende at være en del af det fællesskab og den interesse, og den er en forudsætning for fortsat fremgang.  

Men vi er fortsat ikke verdensmestre, ja ikke engang danmarksmestre – og vi kan derfor (heldigvis) på mange områder blive endnu bedre. Konkurrencen er benhård, og derfor skal vi være på tæerne – være ambitiøse, ærgerrige og ydmyge. Det gælder trænere, ledere og spillere, ja det gælder os alle.  

Vi kan skabe endnu bedre rammer for vores unge talenter og for superligaholdet. Vi kan professionalisere forholdene, blive bedre til at udnytte de teknologiske muligheder og redskaber i vores daglige arbejde, blive mere struktureret i vores scouting af spillere og dermed også være bedre forberedt til transfervinduerne. På ressourcesiden – både i talentudviklingen og på superligaholdet – kunne vi også bruge flere hænder til at forfine og gøre arbejdet endnu bedre.

Muskler til at udvikle

Mulighederne for fortsat udvikling afhænger naturligvis af de økonomiske muskler. ”Salget af Martin Braithwaite og kvalifikationen til Europa League giver nye økonomiske muligheder”, har ledelsen udtalt. Det er jeg glad for. Sammenligner man EfB’s setup med flere andre superligaklubber – og det gælder vist både i talentudviklingen, på superligaholdet og i administrationen - har vi fået rigtig meget ud af pengene. Det skal vi fortsat have som ambition, men flere ressourcer kan anvendes til at udvikle og optimere forholdene, og på et tidspunkt bliver det en forudsætning for at vi kan videreudvikle os.

Sammenligner vi med, hvor EfB var for tre år siden, er der rigtig mange, som har grund til at være stolte af det arbejde, som de har udført, og den fremgang, som de har skabt. Men om tre år skulle vi gerne være dygtigere.

Kan cheftræneren skrive et blog-indlæg om de første 100 dage uden at komme ind på superligaholdets præstationer? Sikkert ikke, så lad mig slutte af med et par betragtninger om det emne.

Godkendt start i Superligaen

De første syv kampe har kastet 10 points af sig og en øjeblikkelig fjerdeplads – det er godkendt, men ikke direkte prangende. Ambitionen er, at vi skal etablere os i Superligaen – og derfor har vi sat os som mål, at vi som minimum skal hente fire point for hver tredje kampe, hvilket svarer til 44 point, for så føler vi os sikre på, at vi ikke kommer i fedtefadet. Den målsætning er pt. godt og vel opfyldt. Den store positive overraskelse har været kvalifikationen til EL-gruppespillet. Den kvalifikation er både økonomisk og sportsligt attraktiv og giver os seks meget spændende europæiske kampe i løbet af efteråret, som kan udvikle holdet og spillerne. Det glæder vi os helt vildt til – men førsteprioriteten er fortsat Superligaen.

Nogle har ment, at de europæiske kampe vil gå ud over pointhøsten i Superligaen i efteråret på grund af den store fysiske og mentale udfordring, disse kampe vil være. Det er bestemt en risiko, men jeg vælger den positive tilgang og tror på, at det gear og den fokus, som vi skal fremvise i de europæiske kampe, også vil kunne løfte vores spil i Superligaen.   

Lodtrækningen til gruppespillet var fornuftig. Vores tre modstandere er meget dygtige, men formentlig ikke dygtigere end Saint-Etienne, som vi slog ud. Du bliver ikke ”bedt om at gå til lægen”, hvis du drømmer, at EfB også spiller europæisk i foråret 2014 – men det bliver ikke nemt, slet ikke.

Vi ser frem til et spændende og udfordrende efterår.

Af Niels Frederiksen, cheftræner

nyheder_divider