Amatør

Holdinformation

I EfB’s amatørafdeling har vi omkring 700 aktive medlemmer, som er fordelt på Børn & Ungdom og Seniorer.

 

Se en oversigt over alle hold i Amatørafdelingen samt oplysninger om de enkelte hold, træningstider, kontaktoplysninger på trænere, ledere m.m.

 

Da der er rigtig mange trænere og ledere i EfB, kan det ikke udelukkes at en træner er blevet placeret på den forkerte årgang, da der blandt andet er sket nogle trænerrokader, som kan være “smuttet” i forbindelse med opdateringen af den nye hjemmeside. Opdager du en fejl, beklager vi naturligvis, og vil sætte pris på at du hurtigst muligt informerer sidens webmaster.

Børnefodbold i EfB

Hvert år betræder massevis af små og større fodboldspillere banerne i EfB alle i håbet om at have det sjovt og blive bedre fodboldspillere. Nogle drømmer om at blive den nye Messi, Ronaldo eller Jakob Ankersen. Andre kommer til fodbold, fordi det er sjovt, fordi de lærer noget nyt, fordi det er spændende eller fordi deres venner/veninder gør det.

 

Det er Esbjerg forenede Boldklubbers intention at skabe en attraktiv børneafdeling, hvor begreber som glæde, tryghed, udvikling og aldersrelateret træning er omdrejningspunkterne i den daglige træning med alle børnefodboldspillere i klubben. EfB er som den eneste klub i midtbyen forpligtet til at tilbyde udviklende læringsmiljøer til både bredde- og elitespillere og derfor er klubbens overordnede målsætning udviklingen af hele mennesker og at skabe trygge læringsmiljøer, uanset færdigheder, baseret på ligeværdig dialog og handlinger.

 

Som træner i EfB hviler der et stort ansvar på ens skuldre og vi håber, at trænermanualerne, som er lavet til årgangene fra U6 – U12, kan være med til at skabe struktur på træningen og gøre det at være træner i EfB til en mere enkel og overskuelig proces. Herved forstås blandt andet, at trænernes resurser i højere grad bliver brugt på at tilbyde aldersrelateret træning til alle spillerne i klubben. Manualen alene gør naturligvis ikke alt arbejdet, for det er vores trænere, der skal sørge for, at teori og praksis kommer til at hænge sammen. manualen er at betragte folderen som det sidste skridt mod en sikring af, at alle fodboldspillere i EfB tilbydes god og udviklende træning. For de nye trænere er manualen forhåbentlig en brugbar rettesnor i det spændende arbejde, der ligger forude.

 

I manualen er lavet et oplæg til, hvordan vi forestiller os, at årets træning skal se ud. Udgangspunktet er naturligvis taget i DBU’s oplæg om aldersrelateret træning og EfB’s egne principper om god træning af fodboldspillere i aldersgruppen fra U5 til U12. Oplægget skal hjælpe jer på rette vej i forhold til udvælgelse af temaer til træningen, udvælgelse af brugbare og funktionelle øvelser og en differentiering af disse og slutteligt et overblik over, hvad kan/skal spillerne kunne på diverse årgange og hvad kan/skal der arbejdes med på de forskellige årgange.

 

Vi skal væk fra at selektere spillere i en alt for tidlig alder og tilbage til at tænke på at udvikle spillernes individuelle færdigheder på alle niveauer. Her er det vigtigt at gøre brug af den aldersrelaterede træning, da vi her møder spillerne, hvor de er, og ikke hvor vi tror de er!

 

Og så er en ting sikker! Skal børnene være glade for at gå til fodbold, og føle at de lærer noget, skal den lille runde være med hele tiden. Det vil sige, at vi skal bestræbe os på, at hver enkelt spiller får så mange boldberøringer pr. træning som muligt. Husk også, at vi til træning altid spiller til to mål!

 

Træningsmanualerne findes under de enkelte årganges egne sider.

Om EfB amatør

Amatørafdelingen

EfB´s amatørafdeling er moderklubben, og her spiller alle klubbens hold, med undtagelse af de højest rangerende herreseniorhold, som spiller i EfB Elite. Både de ældste og de yngste medlemmer har deres daglige gang i klubben og på de omkringliggende baner.

 

Klubben har fodbolden som eneste sportsaktivitet, og er med et bestyrelsesmedlem repræsenteret i Elitebestyrelsen, således man sikrer sammenhæng i politikkerne, og det at være en hel klub.

 

I EfB’s amatørafdeling har vi omkring 700 aktive medlemmer som spiller på 20 forskellige hold, fordelt på Børn & Unge, Pige-  og Seniorfodbold.

 

Klubben er hjemmehørende i klubhuset på Gl. Vardevej 88 i Esbjerg.

 

Find kontaktoplysninger på bestyrelsen samt kontigent-priser for de forskellige hold her.

Klubhuset

Her er vores klubhus på Gl. Vardevej 88. I klubhuset findes omklædningsrum, kontor og træningsrum i kælderen, samt et dejligt cafeteria, hvor der kan købes forfriskninger m.m.

Åbningstider

Mandag kl. 16.00 – 19.30
Tirsdag kl. 16.00 – 19.30
Onsdag kl. 16.00 – 19.30
Torsdag kl. 16.00 – 19.30
Fredag Åbent i forbindelse med kampe
Lørdag Åbent i forbindelse med kampe
Søndag Åbent i forbindelse med kampe

Husk det er vores klubhus, vi er alle ansvarlige for, at her er pænt, rent og rart at være.

Find vej til klubhuset.

Besøg klubhuset på facebook.

Bliv træner i EfB

EfB søger engagerede trænere

Går med drømmen om at træne børn og unge, og søger udfordringer i et sundt og udviklende trænermiljø, så er EfB klubben, du skal vælge.

Esbjerg forende Boldklubber er som den eneste fodboldklub i midtbyen forpligtiget til at tilbyde udviklende læringsmiljøer til de over 700 bredde-og elitespillere, der hver uge betræder grønsværen på Gl. Vardevej i Esbjerg.

 

Med udgangspunkt i vores vision om at være det mest attraktive samlingspunkt for børnene og ungdommen i Esbjerg, med plads til alle, søger vi at fremme de individuelle færdigheder, der kan matche fodbold på alle niveauer.

 

Den vision kan kun føres ud i livet, hvis klubben har tilstrækkelige med dygtige, engagerede og motiverede trænere. Hvis du går med drømmen om at træne børn og unge, og søger udfordringer i et sundt og udviklende trænermiljø, så er EfB klubben, du skal vælge.

 

Uanset hvilken afdeling du vil blive tilknyttet vil du møde en masse unge drenge, der har lyst til en ting i livet: At spille så meget fodbold som muligt, så de kan blive dygtige fodboldspillere. Derudover vil du få mulighed for at træne sammen med mange af klubbens dygtige trænere, der allerede er en del af et unikt træner – og holdledermiljø i EfB. I samarbejde med disse trænere og holdledere vil du få de ekstra redskaber, der skal til for at få det optimale ud af den daglige træning ift. spillernes udviklingsmuligheder og personlig udvikling.

 

Som et led i din ansættelse i EfB tilbyder klubben:

  • Tøjpakke
  • Betalt kontigent
  • Kort til Blue Water Arena
  • Gratis fodboldtræneruddannelse og sparring med andre af klubbens dygtige trænere
  • God reference på dit CV
  • Nye venskaber og et sundt og godt trænermiljø

 

Til gengæld forventer EfB:

  • En stabil træner, der vil være med til at udvikle EfBs mange dygtige fodboldspillere
  • En træner, der har interesse i at indgå i et samarbejde med andre af klubbens trænere
  • En træner, der har lyst og energi til at gøre en indsats for klubben
  • En træner, der er frisk på nye udfordringer
  • En træner, der meget gerne har trænererfaring

 

Uanset om du er interesseret i at blive træner eller holdleder, så er der også en opgave, der kan passe til såvel lyst, ambitioner og den tid, DU har til rådighed!

 

Har du spørgsmål til det ovenstående eller har lyst til at mødes med klubbens repræsentant til en uforpligtende snak, så kontakt venligst klubbens konsulent, Rasmus Lundager Heide på mobilnummer 61121641 eller på mail.

 

Med venlig hilsen

 

Esbjerg fB
Amatør- og ungdomsafdelingen

Sådan gør vi i EfB!

 

Her kan du finde nogle foldere som fortæller hvordan vi gør tingene i EfB.

 

Ved at følge dem bliver EfB et rart sted af være for alle, både for spillere, trænere, ledere og forældre. Samtidig giver vi vores medlemmer de bedste muligheder for at spille fodbold, udvikle sig og blive så gode som muligt.

 

Desuden finder du vores ledermanual. Med denne får du det bedste værktøj til dine opgaver i EfB. Her kan du få svar på dine spørgsmål til reglerne for dit arbejde;  f. eks. kampafvikling, kontigentbetaling, kørselsregler og meget mere. Er du i tvivl, så find svaret i manualen; og er du stadig i tvivl, så spørg din afdelingsleder.