Børnebilletter til 25 kroner

Mod Brabrand kan børnene komme billigt til fodbold, og de kan endda ombytte billetten til en sodavand på stadion.

Det er tid til årets sidste hjemmekamp på Blue Water Arena, og det markerer EfB med billige børnebilletter til et opgør, hvor det i forvejen har været muligt for organisationer, institutioner og gode formål at søge om billetter.

Børn under 16 år kan komme ind til kampen EfB-Brabrand for bare 25 kroner, hvis billetten købes online, og samtidig kan billetten ombyttes til en sodavand i boderne på stadion. Det gode tilbud kan selvfølgelig medføre ekstra travlhed i boderne, hvorfor EfB opfordrer til at tage på stadion i god tid.