Partner

Dreyer var bedst mod FC Roskilde

Kampsponsor Claus Sørensen pegede på EfB’s offensive hvirvelvind, da de skulle pege på Man of the Match mod FC Roskilde.

Det var ikke Anders Dreyer, der selv fik måltavlen til at lyse mod de sjællandske gæster, men den tekniske offensivspiller gav alligevel flere prøver på sine evner, og han var af flere gange omdrejningspunktet, når bolden blev ført frem. Med fart og kælen boldbehandling fik han ofte skabt ubalance hos modstanderholdet, og derfor udpegede kampsponsor Claus Sørensen Gruppen ham efter opgøret til kampens bedste aktør.
Dermed indkasserede NordicBet Ligaens topscorer et gavekort til Butcher, som et tydeligt bevis på indsatsen, og mon ikke den populære kantspiller efterhånden kender menuen, da Anders Dreyer har været Man of the Match i de tre seneste hjemmekampe. Gavekort blev overrakt af adm. direktør Jesper Toft Mathiesen sammen med sønnerne Jeppe, Peter og vennen Anders.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo