Klub

EfB Konference udvalgt til rammeaftale

Moderniseringsstyrelsen har udvalgt 20 steder i Region Syddanmark vedrørende indkøb af konferencefaciliteter, og EfB Konference er blandt disse.

En lang række offentligt kunder har fremover mulighed for at bruge de inspirerende omgivelser på Blue Water Arena, da EfB Konference i skarp konkurrence er kommet mellem de 20 udvalgte lokationer, som Moderniseringsstyrelsen vil gøre brug af til indkøb af konferencefaciliteter.
– Alle tilbud bliver vurderet ud fra en sammenhæng mellem pris og kvalitet, og det glæder mig selvfølgelig ekstra meget, at vi rammer plet i forhold til sådan et vigtigt kriterie. Det er afgørende, at vi skaber værdi for kunderne, og det beviser dette. Vi får en lang række muligheder, da aftalen er forpligtende for statslige kunder og kan derudover frivilligt anvendes af regioner, kommuner og en lang række selvejende institutioner, forklarer konferencechef Lars Fyhn, som også har noteret sig, at fleksibilitet var et afgørende parameter for den nye aftale.
– En af de ting, som det kræver for at blive udvalgt er også, at der er mulighed for at huse mere end 1.000 gæster, og det lever vi til fulde op til med Carlsberg Loungen. Vores lokaler kan indrettes til alt fra de mindre dagsmøder til de store konferencer, og det gør, at vi kan skræddersy forholdene, så de passer til aktiviteterne. Vores skybokse med udsigt til banen er perfekte til mindre grupper i for eksempel en workshop, og der er mulighed for efterfølgende at samle deltagerne i lounger af forskellig størrelse, så faciliteterne giver mening i forhold til det pågældende program, slutter Lars Fyhn.
Rammeaftale vedrørende indkøb af konferencefaciliteter i Danmark (Konferenceaftalen) løber i de kommende to år.

Næste Hjemmekamp
torsdag d. 28. marts - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo