EfB lejer offensiv-talent i Championship-klub

10. Jul. 2017

Det er lykkedes EfB at tiltrække endnu et rumænsk talent. EfB er få detaljer fra at leje Nicu Carnat resten af sæsonen fra den engelske Championship-klub Wolverhampton. 

- Der er flere gode grunde til at hente Nicu Carnat. Nicu kan spille alle fire offensive positioner. Vi forventer kampe hvor modstanderne vil være afventede overfor os, og her er Nicu en spiller der kan spille i små rum. Han har store individuelle tekniske kvaliteter. Han er en god dribler, der er hurtig med bolden. Fra kanten har han gode indlæg og er også i stand til selv at finde de rette scoringspositioner i feltet, siger EfB's sportsdirektør, Ted van Leeuwen.

19-årige Nicu Carnat har spillet sammen med Adrian Petre på forskellige rumænske ungdomslandshold og snakker ligesom Adrian Petre flydende engelsk. De har et godt samarbejde og udstråler begge den rette vindermentalitet.

- Nicu er meget motiveret for at komme til Esbjerg. Sæsonstarten kommer lidt senere i England, så Nicu har arbejdet hårdt for at ankomme fit til Esbjerg. Vi havde gerne set en permanent tilknytning af Nicu til EfB, men Wolverhampton var ikke klar til at slippe ham, der er dog mulighed for at tilknytte ham mere permanent senere, siger Ted van Leeuwen.

EfB har foruden Nicu Carnat hentet angriberen og landsmanden Adrian Petre og tidligere på dagen også den rutinerede spanske forsvarsspiller, Agus Garcia, herudover tilknyttes en række af EfB’s unge spillere førsteholdstruppen, ligesom EfB stadig er på udkig efter yderligere forstærkninger.

af Dennis Backmann Jørgensen

nyheder_divider