EfB sejrede 2-0 i Viborg

06. aug. 2017

Efter premieresejren over FC Fredericia skulle Esbjerg fB i dag forsøge at tage næste stik i mission om en tilbagevenden til Superligaen, og det skete i dag, da holdet besøgte Viborg FF på Energi Viborg Arena.

Kampen begyndte godt for John Lammers’ tropper, hvor EfB sad på store dele af spillet i første halvleg uden dog rigtig at komme frem til nogle nævneværdige chancer. Den første rigtige chance kom efter små 14 minutters spil, da Jacob Lungi Sørensen opsnappede bolden på kanten af Viborg-feltet, herfra lagde han den flot af til Anders Dreyer, der med sit venstreben drejede bolden over i det lange hjørne uden chance for Viborg-målmanden, og scorede til 1-0 for EfB.

Efter scoringen blev det en mere jævnbyrdig affærer med chance til begge hold. Efter en lille halvtime havde Anders Dreyer mulighed for, at fordoble sin og holdets scoringstotal, da han endnu engang stod klar på feltskanten, denne gang gik hans afslutning dog knap så godt, som i første omgang. Den unge EfB’er fik et dårlig traf på bolden, og den røg et godt stykke forbi Viborg-målet.

Anden halvleg bød på mere fight end godt spil, og der blev fra start kæmpet hårdt for at få overtaget af kampen. Nævneværdige chancer var der dog ikke mange af, men og vi skal helst frem til kampen slutning, for at finde kampens endelige afgørelse. Den indskiftede debutant, Yuiry Yakovenko scorede i kampens sidste ordinære minut til 2-0, da han var hurtigst overriposten fra den også indskiftede Emmanuel Oti Essigba, og kunne sparke bolden i det tomme mål.

Med sejren deler Esbjerg fB nu førstepladsen i rækken med Thisted og Vejle, og netop Vejle er EfB’s næste modstander, når de på søndag kl. 13.45 gæster Blue Water Arena i det traditionsrige opgør.

nyheder_divider