EfB skal tilbage på sejrsporet

Efter sidste søndags nederlag i topopgøret mod Vejle Boldklub, skal EfB i morgen forsøge at komme tilbage på sejrssporet når rækkens andet tophold Thisted FC kommer på besøg.

– Vi spiller altid for at vinde, og det samme gælder på søndag. Vi skal tilbage på sporet eller holde os til det spor, som vi kom ind på i anden halvleg mod Vejle, siger EfB’s cheftræner John Lammers.

Thisted har overrasket mange i denne sæson indtil videre, og det bliver heller ikke nogen nem opgave, at besejre det nordjyske-mandskab, hvis man skal tro John Lammers.

– Vi skal møde er et godt organiseret hold, som står utrolig kompakt. Jeg har set deres seneste kampe, og jeg føler mig rigtig godt forbedret på dem. Vi skal spille som vi gjorde i anden halvleg mod Vejle, med fremadrettet pres og spil. Vi må ikke komme ud i situationer, hvor vi bakker for meget, hverken i vores spil eller i presset på modstanderen, også skal vi være bedre til at omsætte vores chancer til mål, slutter den 53årige hollænder.

Kampen sparkes i gang på Blue Water Arena kl. 14.30 og dørene åbnes en time før kampstart. Husk du allerede nu kan købe din billet eller sæsonkort på https://billet.efb.dk.