EfB vandt stensikker sejr i Brabrand

Esbjerg fB skulle efter en lidt svingende sæsonstart idag forsøge at sikre sig tre vigtige point i Brabrand

Esbjerg-drengene sad på spillet fra kampens start, og efter 23 minutter var det Yuri Yakovenko, der spillede en flot bold i dybden til Mark Brink, der udplacerede Brabrand-målmanden og sparkede bolden i det korte hjørne til 1-0 for EfB.

En regntung bane satte sine tydelig spor på kampen, men alligevel lykkes det dog for EfB, at sætte flere gode angreb op, og blot to minutter efter føringsmålet var Esbjerg-drengene igen på spil, da Anders Dreyer efter en hjørnesparkskombination listede bolden igennem venner og fjender, og i det lange hjørne til 2-0 for EfB.

Anden halvleg bød på flere gode muligheder til EfB, bl.a. en triplechance i kampen sidste fjerde del, men flere gode redninger fra Brabrands målmand forhindrede EfB fra yderligere scoringer, og dermed blev slut resultatet 2-0.

– Vi levere en meget professionel indsats i nogle meget svære rammer. Jeg er meget tilfreds med drengene, og jeg synes indstillingen og effektivteten idag var lige i skabet, siger cheftræner John Lammers.

Der med rykker EfB nu op på 5. pladsen, og skal på søndag hjemme mod HB Køge forsøge at sikre yderligere point i jagten på oprykning til Superligaen.

Stillingen:

Brabrand IF – Esbjerg 0-2 (0-2)

23′ Mark Brink
25′ Anders Dreyer

Startopstillingen:

Jeppe Højbjerg

Daniel Anyembe
Marco Lund
Agus Garcia
Jesper Lauridsen
Andrés Schetino
Mark Brink
Jacob Lungi Sørensen
Emmanuel Oti Essigba
Yuri Yakovenko
Anders Dreyer