EfB’s U17 starter ude mod AaB

Ligesom U19, drager EfB’s U17 ligeledes mod Aalborg for at få tre point med hjem i sæsonens første kamp. Jerry Lucena, træner for U17, glæder sig til en spændende sæson.  

U17-afdelingen venter en svær opgave ude mod AaB, som ligesom EfB har en god ungdomsafdeling. AaB endte seneste sæson som nummer fem i ligaen, mens EfB indtog en 7. plads da alle kampe var spillet.

”Der er kommet en del nye spillere på vores hold som lige skal spilles sammen. Men det er en udfordring vores trænerteam glæder sig til at udvikle på” siger U17-træner, Jerry Lucena.

Lucena glæder sig til at se spillerne i aktion og fremhæver at holdets 2. års spillere skal tage ansvar og være en rollemodel for ny oprykkede spillere.

Den ny udråbte anfører, Mads Larsen, får mere ansvar og skal tage dirigentstokken inde på midtbanen – i øvrigt en spiller Lucena fremhæver som U-landsholds aktuel.

Rasmus Rejnhold er også spået en stor sæson og været vigtig for klubben i opstarten med nogle mål til følge.

Lucena fortsætter:” Forventninger forud for sæsonen er at vi som hold vokser, men at der samtidig skal bygges på individuelt. Spillerne skal jo gerne rykke sig som sæsonen skrider frem samt vores nye spillere skal gro noget erfaring”

Jerry Lucena glæder sig i øvrigt til samarbejdet med den nye assistent træner, Kristoffer Larsen.

EfB’s U17-hold spiller lørdag klokken 15.15 ved AaB’s anlæg på Hornevej.