Førstehold

Egelund-assist i U18 landsholds-remis

I dag spillede U18-landsholdet første kamp af to mod Ukrainerne. Begge EfB’ere blev skiftet ind i anden halvleg, hvor Egelund noterede sig en assist.

Det danske U18-landshold spillede i dag deres første kamp mod Ukraine. De danske drenge kom bagud 2-0 allerede efter ni minutters spilletid, og det blev derfor til en angrebs-kamp for danskerne.
Michael ”Mex” Pedersens spillere fik sig dog kæmpet tilbage, og skaffet et point til resultatet 2-2. Oliver Olsen blev skiftet ind efter 71 minutter, hvor den anden EfB’er i truppen, Patrick Egelund, gjorde sit indhop ti minutter før tid og leverede assisten til udlignings-målet.
– Jeg kom ind som angriber i de sidste ti minutter, og fik lavet assisten til 2-2, hvilket jeg selvfølgelig er glad for. Jeg håber dog, at jeg i næste kamp kan få lov at starte inde og vi får hevet en sejr med hjem, siger Patrick Egelund.
Oliver Olsen er også forhåbningsfuld omkring næste kamp.
– Jeg kom ind som højre-back, og fik de sidste tyve minutter. Det var selvfølgelig en svær kamp for holdet, fordi vi kom bagud med to mål så hurtigt, men vi kæmpede os tilbage og det kan vi tage med videre. Alle vil selvfølgelig gerne starte inde, og det er ikke anderledes for mig, slutter Oliver Olsen.
Esbjerg-drengene spiller, sammen med resten af U18-landsholdet, igen søndag mod samme modstander inden turen går hjem mod Danmark.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo