Glade børn nød gevinsten

12. sep. 2017

EfB kørte op til kampen mod FC Roskilde en konkurrence på Facebook for at gøre noget ekstra for vores helt unge fans. Temaet ”tag dit barn med på stadion” var idéen med konkurrencen.

- Hvornår vandt EfB senest pokalturneringen?

Konkurrencens ene spørgsmål, som kunne udløse en tur i Nord Lounge til kampen mod FC Roskilde for ét barn ifølge med en voksen. 20 vindere blev vilkårligt udtrukket blandt de godt 250 deltagere, som havde kommenteret deres bud på Facebook-opslaget.

Søndag fra klokken 12.00 mødte glade forældre og især børn op, som kunne se frem til en hyggelig dag på Blue Water Arena – blandt andet med aktiviteter på forpladsen, som blev flittigt brugt.

Derefter var der adgang til Nord Lounge, hvor børnene blev budt på pommes frites og burger sponsoreret af Bowl’n’Fun Esbjerg.  

- I dag er der fri sodavand. Så drik alt det I kan – helst den med sukker så I er vågne til Onside i aften, lød det fra EfB’s sælger Erik Madsen, der var vært for de glade vindere, og det budskab vakte stor lykke.

13.45 var der Kick-Off hvor børnene kunne bevæge sig ud på Tage Sørensen tribunen, inden halvlegen igen bød på fri sodavand i Nord Lounge, som kun var forbeholdt konkurrencens vindere.

EfB håber, at alle vinderne nød oplevelsen, og at vi ses på stadion igen! 

nyheder_divider