Førstehold

Lammers: Alle kæmper for deres chance

EfB spiller lørdag den sidste træningskamp inden afrejsen til træningslejr, og John Lammers glæder sig over den hårde konkurrence i opstarten.

Der bliver kæmpet indædt for at overbevise John Lammers og resten af trænerstaben om, hvem der skal være i startopstillingen til den første kamp i forårets NordicBet Liga mod Skive, og det er lige præcis en situation, der er et ønskescenarie for en træner.
– Jeg glæder mig over, at der over hele linjen er fuldt fokus, og at folk ser skarpe ud. Jeg vil meget gerne holde fast i, at der er mange, som byder ind, og lige nu er jeg i den gode situation, at der måske er 16 mand i spil til de 11 pladser i startopstillingen. Alle går efter deres chance, og det er næsten det bedste, som jeg kan bede om, forklarer John Lammers, der igen kommer til at bruge mange spillere mod Ringkøbing IF.
– Alle i kamptruppen kommer i spil, men nogle får selvfølgelig længere tid end andre. Det handler meget om, hvor den enkelte er individuelt, men jeg kan tydeligt se, at folk kommer i bedre og bedre form, og på den måde nærmer vi os turneringen. Vores modstander er fra 2. division, som vi ved er en hård række, hvor der er fokus på organisation, men vi kigger på os selv. Vi laver en gameplan, og det handler for os om at holde fast i den, så vi kan vinde på vores struktur og vores plan. Vi går selvfølgelig efter en sejr, men det handler stadig mest om at få alle folk klar til foråret, hvor der bliver brug for alle. Der er altid nogle, som overrasker i opstarten, og der kommer altid nogle små skader, men det giver bare alle chancen for at byde ind.
Truppen til træningskampen mod Ringkøbing IF lørdag den 10. februar klokken 12.00 på kunststofbanen på Gl. Vardevej:
Jonas Jensen
Lasse Mikkelsen
Agus Garcia
Jesper Lauridsen
Jeppe Brinch
Ben Aziz Zagre
Nicolai Hagelskjær
Daniel Anyembe
Andres Schetino
Lasha Parunashvili
Rodolph Austin
Mark Brink
Jacob Lungi Sørensen
Adrian Petre
Mathias Kristensen
William Møller
Anders Dreyer
Skadede spillere: Emmanuel Oti Essigba, Jeppe Højbjerg, Jesper Jørgensen, Yuri Yakovenko, Tim Hölscher, Klaus Moesgaard

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo