Lungi: Et efterår i to verdener

10. Dec. 2013

Efteråret 2013 blev startet med en træningslejr i juni i Tyskland. Her skulle vores nye cheftræner, Niels Frederiksen, og truppen for første gang være sammen over en længere periode, og strategien for efteråret skulle lægges. Vi fik trænet en masse, og ideerne og finpudsningen af spillestilen blev øvet på banen. I mødelokalet blev der brugt tid på ord som: Processer, mål, værdier, normer m.m.

Vi vidste, at der ventede os et spændende efterår. Vi vidste bare ikke helt, med hvilket hold vi skulle spille, da transfervinduer var åbent helt ind til 1. september, og en del af vores spillere var og stadig er attraktive for andre klubber, ikke kun i Danmark men også i Europa.

Så det var med sportsligt bange anelser, vi lod Martin Braithwaite gå til Toulouse i Frankrig, også selv om det var den største handel, EfB nogensinde havde lavet. Vi havde godt nok købt Mick Van Buren i Holland på dette tidspunkt, men vi regnede egentligt ikke med, at Mick så hurtigt kunne gøre sig gældende i Superligaen.

Kenneth Fabricius var sendt tilbage til SE, og stortalentet Mikkel Vestergaard var stadig korsbåndskadet. Så angrebspositionen var efterhånden ved at være lidt tyndt besat.

Et spændende indkøb og to lejeaftaler blev lukket, inden vinduet smækkede i, og truppen var intakt med tilgangen af Muhammed Fellah, Pape Diouf, og Mushaga Bakenga. På andre positioner havde vi sikret os Jeppe Andersen og Ryan Johnson Laursen, som begge er unge dygtige spillere, som vi tror meget på. Samtidig er Jesper Rasmussen og Casper Nielsen fra vores egen ungdomsrække trådt i karakter og har udviklet sig til spændende spillere på et højt niveau.

I superligaen startede vi godt og vandt den første kamp mod sidste sæsons Champions League-deltagere, FC Nordsjælland, med hele 4-0, og efter de første runder lå vi i toppen af Superligaen. Vi havde samtidig fået en spændende lodtrækning i Europa Leaque, hvor vi skulle møde Saint-Etienne. Vi glædede os meget til at blive matchet på højeste niveau mod en meget dygtig modstander.

Jeg havde selv fornøjelsen af at se to kampe live i Frankrig, inden de kom på besøg i Esbjerg. De var gode, og vi gik ind til opgaven med indstillingen, at nu giver vi den fuld gas og prøver at ramme dem der, hvor vi synes, de var svagest. Resultatet blev to sejre og videre til gruppespillet.

I Superligaen gik det en smule mere trægt. Vi syntes egentlig, at spillet på banen langt hen ad vejen var ok, men det, som det hele handler om, målene, begyndte at udeblive. Det er måske ikke så mærkeligt, når alle angrebspladser er besat af helt nye spillere, som ikke kender hinanden endnu.

I Europa er det en anden historie. Her fik vi en lodtrækning som, vi var glade for. Salzburg, Standard Liège og Elsborg, tre gode hold, men bestemt også hold, hvor vi på en god dag kunne være dygtige nok til at lave en overraskelse. Nu mangler vi kun Salzburg på udebane, og vi har allerede kvalificeret os efter at have slået både Elsborg og St. Liege ude og hjemme. Det er uden tvivl den største europæiske præstation, EfB har præsteret i klubbens 90-årige historie.

I skrivende stund sidder vi i bussen på vej til efterårets sidste turneringskamp mod Randers. En kamp, som kan afgøre, om vores efterår har været godkendt i den hjemlige liga, eller om vi skal overvintre på en af de to nedrykningspladser.

Vi glæder os til lidt juleferie efter et langt og på mange måder fantastisk 2013 for EfB, og ser frem til udfordringerne i Superligaen og Europa i foråret.

God jul.

Af Lars Lungi Sørensen

nyheder_divider