Mandag er spillerne tilbage

Sommerpausen er snart forbi for EfB’s spillertrup, der mandag den 18. juni har første træning.

Efter oprykningen til Superligaen tager spillertruppen mandag fat på forberedelserne frem mod den første turneringskamp på udebane mod FC Nordsjælland den 15. juli. Spillerne møder ind klokken 10, og efter et kort møde vil de gå på træningsbanen til det første træningspas i sæsonen.

Den første uge kommer blandt andet til at byde en intern træningskamp, der ikke er endelig planlagt endnu, og derefter følger foreløbigt to træningskampe mod modstandere fra Superligaen. Først i rækken står lokalrivalerne fra SønderjyskE i en kamp, der spilles i Løjt Kirkeby, og derefter følger AC Horsens.

Planlagte træningskampe:

29/6 Klokken 15.00 / SønderjyskE – EfB / Løjt Kirkeby

8/7 Tidspunkt og sted ikke fastlagt / EfB – AC Horsens