Førstehold

Nulløsning i Nykøbing

Forholdene gav hjemmeholdet en fordel i, hvad der blev til en svær udekamp for EfB. Begge hold havde chancerne, men kampen endte uden mål. Dermed er EfB stadig ubesejret i de seneste otte kampe.

Esbjerg fB dominerede selve spillet, dog uden at de store chancer blev fundet frem. Nykøbing FC spillede derimod mere direkte, når holdet fik fat i bolden, hvilket også gav flere større chancer.
Midtvejs i første halvleg hev Jeppe Højbjerg en vigtig redning frem, efter Nykøbing-backen, Mads Delord, kom alene igennem. Et langskud fra distancen, blev det farligste forsøg fra gæsternes side, men Nykøbing-keeperen fik afværget situationen og holdene måtte gå til pause uden mål.
Det blev til flere chancer i anden halvleg for begge hold, men en elendig bane gjorde det svært at finde det polerede spil frem, og ligeledes manglede den sidste kvalitet i afslutningerne. Det blev keepernes kamp, som flere gange reddede hvert deres hold fra et nederlag.
Slutresultatet blev ved 0-0 og derfor smuttede Vendsyssel FF forbi EfB på tredjepladsen.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo