Vi må løbe større risiko for at score mere

19. Jul. 2013

Som et nyt koncept vil der her være mulighed for at læse blogs hvor trænere og ledere giver deres tanker frit løb. Her giver assistentræner, Michael Mex Pedersen, frit løb for sine tanker om den kommende sæson.

Så står vi på dørtærsklen til sæson to i Superligaen i denne omgang.  Den sæson, man normalt karakteriserer som den sværeste for oprykkere. På trods af vores gode forår er det tvingende nødvendigt, at alle, spillere, trænere, ledere, direktører, fans, medier - tilskuere generelt - har respekt for det udgangspunkt.

Når det er sagt, skal vi alle have forventninger. Forventninger til at den gode udvikling kan fortsætte. Der er flere spillere, som i løbet af den forgangne sæson har taget et skridt fremad i deres udvikling, såvel fodboldmæssigt som menneskeligt. Vi har til gengæld sagt farvel til en række dygtige spillere. Spillere, der måske ikke hver gang var at finde i start opstillingen, men med et niveau, så vi gennem 90 minutter havde meget kvalitet løbende på banen, og de bidrog dermed væsentligt til de mange sejre. Desuden sikrede det et godt konkurrencemiljø i den daglige træning, som er grobund for de gode præstationer på banen.

Truppen er aktuelt endnu ikke oppe på samme niveau. En tilgang af endnu to-tre spillere, som kan gå ind i en startopstilling, er nødvendig, og det vil udligne den sårbarhed, der kan opstå ved skader og karantæner. Den tilgang, vi har fået, må karakteriseres som yderst talentfuld. Spillere med den rette ærgerrighed, men også spillere, der skal have lov til langsomt at blive modnet og forhåbentlig blive profiler på et senere tidspunkt.

Den mest markante tilgang er sket på trænerfronten i skikkelse af Niels Frederiksen. Et spændende match i relation til nogle af de spillemæssige værdier, der kendetegner holdet i forvejen. Derudover er jeg overbevist om, at han kan tilføre nye ideer og ikke mindst nye tilgange til den spillestil, der praktiseres i forvejen. Forberedelserne har bekræftet denne tendens.   

Det er ikke en hemmelighed at vi i foråret stod over for mange modstandere, som lynhurtigt organiserede sig på egen halvdel af frygt for vores hurtige omstillinger, og det bevirkede, at vi modsat tidligere blev meget boldbesiddende på den offensive halvdel. Modstandernes kompakthed vanskelliggjorde vores muligheder for at score mål og i det hele taget at skabe chancer nok til at score flere mål, hvilket vores målscore bar tydeligt præg af.

Niels kan give os nogle input, når det gælder at fastholde spillet på modstandernes banehalvdel og samtidig kreere chancer. Det er et område, hvor holdet i forvejen har haft en stor udfordring, og et område, hvor han i sit tidligere engagement i Lyngby har haft god succes. Kunsten bliver at bibeholde holdets helt klare styrke: Tempo, fart og omstillinger. Holdet besidder mange spillere med kompetencer på netop dette felt.

For at kunne få en større succesrate i vores afslutningsspil må vi nok acceptere en større risiko for at give flere chancer væk. Kunsten bliver at finde den rette balance mellem at spille med mere risiko og at åbne helt op bagtil. Det er naivt at tro, at vi fortsat kan spille til nul så mange gange og ydermere score flere mål. Hvis det var muligt, kunne vi spille med om det danske mesterskab.

Den helt store ubekendte i efteråret bliver selvfølgelig Europa League: Hvor lang tid deltager vi? Hvordan håndterer vores unge og forholdsvist urutinerede trup udfordringen? At skulle spille turneringskampe og efterfølgende tage ud på en måske længere rejse, spille under fremmede forhold mod en fremmed fodboldkultur og efterfølgende vende hjem for at spille videre i Superligaen er både en fysisk og især en mental belastning for den enkelte spiller. Samtidigt er det en fantastisk ramme for den enkelte spiller til at hente erfaringer i den videre udvikling som spiller.

Egentlig har holdets helt store kvalitet været den der ubekymrethed. Med ubekymrehed mener jeg, at de ikke lægger sig ned. Bedst eksemplificeret da vi i Parken vinder 2-0 et par dage efter Pokalfinalen. I seneste sæson havde vi tre point efter otte kampe, men ingen spillere mistede troen på, at de stadig kunne spille med.

Vores fornemste opgave som trænere, er – ud over at bygge noget mere på spillemæssigt – at sikre, at spillerne har den rette ydmyge tilgang til tingene. Vi må ikke hvile på laurbærrene. Jo bedre vi har præsteret, jo mere fokus er der på vores hold fra modstanderne. Derfor er det vigtigt, at den enkelte spiller bliver ved med at udvikle sig. Ærgerrighed er nøgleordet for videreudvikling og forhåbentlig succes.

Af Michael Mex Pedersen, Assistentræner

nyheder_divider