EfB leverede AGF-afklaskning

10. aug. 2013

Efter en lige første halvleg skruede EfB op for tempoet i anden halvleg og besejrede AGF med 5-1. Mick van Buren blev endnu en gang dobbelt målscorer, mens Hans Henrik Andreasen, Martin Braithwaite og Peter Ankersen sørgede for de resterende scoringer.

Kampens dommer, Kenn Hansen, havde ikke kunnet godkende aarhusianernes kamptrøjer, så AGF’erne spillede i dagens anledning i EfB’s gul-sorte udebanetrøje fra pokalfinalen. Modsat startede Esbjerg fB kampen fint, og der var ikke spillet mange minutter før Jonas Knudsen slog bolden indover til Martin Braithwaite, der headede over mål.

I første halvlegs sidste minut bragte Mick van Buren esbjergenserne foran efter fint forarbejde fra Emil Lyng. Emil Lyng havde erobret bolden i højre side og slået den indover mod hollænderen. AGF-målmanden, Steffen Rasmussen, kunne blot røre bolden, hvorefter Mick van Buren i fri position headede bolden i mål.

Kort inde i anden halvleg lykkedes det for AGF at udligne, da den tidligere EfB’er, Jesper Lange, serverede bolden for Kasper Povlsen, som fra god afstand hamrede bolden i mål. Frederik Rønnow fik hænderne på, men kunne ikke ændre retningen på skuddet tilstrækkeligt.

De blåhvide bragte sig dog hurtigt igen foran, da Mick van Buren to minutter efter modtog bolden, afdriblede målmanden og serverede den for fødderne af Hans Henrik Andreasen, som fra kort afstand sparkede bolden i mål. Mick van Buren modtog bolden i offside-position, og linjedommeren havde derfor løftet flaget. Bolden modtog han dog fra en aarhusianer, så kampens dommer, Kenn Hansen, ignorerede linjedommeren og godkendte scoringen.

Mick van Buren kom igen i fokus, da han endnu en gang blev dobbeltmålscorer på Blue Water Arena. Peter Ankersen trak ind i banen fra højre og afsluttede med venstrebenet. Bolden havnede for fødderne af Mick van Buren, der afsluttede bag om støttebenet og i mål til 3-1.

Efter målet blev Mick van Buren udskiftet, og han overlod scoringerne til Martin Braithwaite. Jonas Knudsen lagde bolden indover fra venstre side til Hans Henrik Andreasen. Han vandt sin hovedstødsduel, og serverede bolden for Martin Braithwaite, der tæmmede bolden med brystet og i samme bevægelse sparkede bolden i mål.

Få minutter før tid sluttede esbjergenserne af med en perle af et mål, da Peter Ankersen modtog bolden fra sin bror, Jakob Ankersen, lagde den til rette med brystet, og fra en spids vinkel hamrede bolden i målet til slutresultatet 5-1.

- Det var en rigtig, rigtig flot indsats med nogle fantastiske mål. Første halvleg var meget jævnbyrdig, men vi spillede en fin anden halvleg, hvor vi var rigtig giftige, sagde cheftræner, Niels Frederiksen, efter kampen.

Af Rasmus R. Nejstgaard

nyheder_divider

Fodbold

Stillingen
Kampkalender
Ungdomselite
Amatør

Samarbejdsklubber

Om SFS
Medlemsklubber
Arrangementer
Bliv medlem af SFS

 

 

Blue Water Arena

Billetter
Sæsonkort
Oversigtskort
Transport & Parkering

 

Fanzone

Blue Knights
Merchandise 
Sociale Medier
EfB TV

 

Business

Partnere
Kick Off tilmelding
VIP Club tilmelding

Netværk

EfB Networking
EfBusiness

 

Konference

Arrangementer  Mødepakker
Priser
Kontrolrapport

 

EfB Elite A/S

Gl. Vardevej 82
6700 Esbjerg
Telefon: 75 45 33 55
Fax: 75 12 28 33
CVR. 15619376

Åbningstider

Man- tors: 8.30-15.30
Fredag: 8.30-15.00

Find os via GoogleMap®

GXG Selskabsmeddelelse

Meddelelse nr. 18/2014:
Bøde for overtrædelse af lov om værdipapirhandel. Læs meddelelsen her.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Læs mere om cookies