Lørdagens U17- og U19-ligakampe aflyst

05. Apr. 2013

Lørdagens to ungdomskampe mod FC Nordsjælland er, grundet den verserende dommerkonflikt, aflyst.

Det har ikke været muligt at mønstre en kvalificeret dommertrio til lørdagens opgør i U17- og U19-ligaen, hvilket har medført at kampene nu aflyses.

- Fodbold på sådan et niveau bør ikke afgøres af tilfældigheder, og dette risikeres når dommertrioen ikke er vant til topfodbold weekend efter weekend, udtaler U19-cheftræner René Christiansen.

- Vi fandt det derfor mest fair for alle parter at aflyse weekendens to kampe, tilføjer U17-cheftræner Lars Vind.

Kampene mod FC Nordsjælland spilles i stedet søndag den 26. maj.

Af Rasmus R. Nejstgaard

nyheder_divider