U19 på svær udfordring i Ikast

28. sep. 2012

Oven på to uafgjorte kampe efter blandede præstationer kommer EfB’s U19-ligahold på en vanskelig opgave på udebane mod FC Midtjylland lørdag kl. 15.00.

FC Midtjylland ligger på fjerdepladsen i U19 Ligaen med 10 point for fem kampe, EfB ligger nummer 10 med fem point for en kamp færre, og en sejr på EDC Arena i Ikast vil give EfB’erne kontakt til holdene i midterfeltet, som har spillet flere kampe.

- Vi har haft en god uge på træningsbanen og ser frem til mødet med FCM. Vi skal ud og spille vores eget spil og se, om vi kan dominere kampen. Om det rækker til sejr, må kampen vise, siger U19-træner Lars Lungi Sørensen.

FC Midtjylland har altid aktuelle landsholdsspillere og flere udlændinge, især fra akademiet i Afrika. Det er et offensivt indstillet mandskab med gode individualister og møder EfB med tre sejre i træk.

Truppen:
Rasmus Svennesen og Anders Aalund er på studietur og erstattes af Marco Lund og Søren Andreasen, begge fra U17 Liga-holdet, som holder fri på grund af landskampe i weekenden.

nyheder_divider