Førstehold

Optakt: EfB – Silkeborg IF

Det hele skal afgøres i sæsonens sidste kamp, hvor EfB på Blue Water Arena kan sikre oprykningen mod Silkeborg IF.

Søndag er det tid til anden del af afgørelsens time, når EfB tager imod Silkeborg IF, og efter den første kamp er alt stadigt åbent. De rødklædte gæster kommer til Blue Water Arena med en smal føring, men John Lammers er klar til at tage godt imod Søhøjlandets udvalgte.
– Vi ved, hvad vi skal, og vi skal have scoret to mål. Vi er klar til opgaven, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, ligesom vi gjorde i går. Det hele skal afgøres i den her ene kamp, hvor vi skal være opmærksomme på, at de er gode på kontra, mens vi forsøger at skabe spillet. Jeg har en ting eller to i ærmet, men det afslører vi selvfølgelig først på søndag, fastslår John Lammers, der glæder sig over, at truppen slap fra det første opgør uden skader. Cheftræneren håber også på, at publikum er klar til at levere lige så imponerende en opbakning, som det var tilfældet i udebaneafsnittet i Silkeborg.
– Jeg kunne høre vores fans under hele kampen, og det er fantastisk for os at mærke. Forhåbentligt kan vi løbe ind på et fyldt stadion, hvor publikum igen vil hjælpe os ved at være vores 12. mand, siger John Lammers, inden det går løs søndag klokken 18.00 på Blue Water Arena.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo