Rejnhold-hattrick i U17-sejr

Esbjerg fB U17 sikrede sig lørdag en sikker sejr ude over Haderslev. En hæsblæsende affære der involverede fire mål, to røde kort og et hattrick fra Rasmus Rejnhold.

Efter tre uger uden kamp drog EfB U17 lørdag til Haderslev. Jerry Lucena håbede, inden kampen, at deres hårde arbejde på træningsbanen bar frugt.

Det gik som håbet, og allerede efter et kvarters spil bragte Rasmus Rejnhold EfB foran 1-0, endda med en assist fra, EfB-keeperen, Alexander Kostow. Esbjerg sad godt på kampen, og holdte en god struktur på hele linjen.

Kort før halvleg fik Haderslev vist deres målmand ud. Keeperen brugte hænderne uden for feltet, og stjal en oplagt scoringschance for EfB. På det efterfølgende frispark sparkede Rasmus Rejnhold direkte, og det viste sig at være en god idé. Bolden gik i mål og Rejnholds anden scoring blev det sidste inden halvleg. 2-0.

Anden halvleg startede forfærdeligt ud for hjemmeholdet. Armann Taranis modtog mandskabets andet røde kort, efter at have råbt noget, der ikke hører hjemme på en fodboldbane, til en af linjedommerne.

To mand i undertal gav Esbjerg god kontrol i resten af kampen, hvor Haderslev selvfølgelig havde svært ved at byde ind med noget offensivt spil.

Mads Borchers lukkede og slukkede kampen helt, da spilleren forøgede føringen til 3-0 i det 72. spilleminut. Kort efter garnede Rasmus Rejnhold igen, og sikrede sig et velfortjent hattrick. 4-0 til U17-drengene, og det blev også kampens resultat.

– I dag var en rigtig holdpræstation. Vi stod godt defensivt og holdte organisationen godt hele kampen igennem. Vi fik lagt et pres på dem, og erobrede boldene hurtigt. Vi har arbejdet meget på det, så det er dejligt som træner, at se det fungerede, fortæller Jerry Lucena, som yderligere havde ros til to af sine spillere.

– Rasmus Rejnhold skal have stor ros, han har spillet godt gennem en længere periode, og det er rigtig fedt at han fik scoret tre mål – fuldt fortjent. Jeg er også nødt til, at nævne Magnus Sandfeld som virkelig er blomstret op og har imponeret os alle i trænerstaben. Han gjorde et fantastisk arbejde på den centrale midtbane, og med tanke på, at han er 1. års spiller på U17, ser han rigtig spændende ud.

Kampen i tal:

Haderslev U17 – EfB U17 0-4 (0-2)

15’ 0-1 Rasmus Rejnhold
40’ 0-2 Rasmus Rejnhold
72’ 0-3 Mads Borchers
76’ 0-4 Rasmus Rejnhold

Udvisninger:

40’ Jannick Andersen, Haderslev (Direkte rødt)
51’ Armann Taranis, Haderslev (Direkte rødt)

Startopstillingen:

1. Alexander Kostow

2. Patrick Tjørnelund
4. Tobias Stagaard
5. Mikkel Aaen
9. Rasmus Rejnhold
11. Mads Borchers
14. René Holst
15. Christoffer Stryhn
18. Carl Christian Tippins
19. Magnus Sandfeld
22. Denis Catovic

Indskiftninger:

58’ Frederik Hummelgaard (Mikkel Aaen)
64’ Andreas Sejr (Carl Christian Tippins)
64’ Frederik Sørensen (René Holst)