Klub

Rekordmange til julefrokost

Mere end 3.700 feststemte gæster er tilmeldt EfB Julefrokost, der kommer til at fylde Carlsberg Loungen fem gange.
Der går endnu et godt stykke tid, inden julefreden sænker sig, men allerede på nuværende tidspunkt står det klart, at der kommer rekordmange gæster, når EfB over fem datoer afholder julefrokost, og det glæder naturligvis konferencechef Lars Fyhn.
– Vi slår simpelthen alle rekorder i år, hvor der allerede er meldt 500 flere til i forhold til sidste år, og dermed når vi over 3.700 gæster. Der er flere virksomheder, der er med for syvende, ottende eller niende gang, og det viser os bare, at de har en rigtig god aften i helt særlige rammer. Vi får tilmeldinger fra både store og små virksomheder, men også privatpersoner, og når vi oplever sådan en opbakning, så er det også op til os at levere. Folk skal have en hyggelig aften med god stemning og lækker mad inden musikken spiller op til dans, slutter Lars Fyhn, der er tæt på at kunne melde udsolgt til samtlige datoer.
Se mere på efb.dk/konference/julefrokost
Ledige datoer: 25. november & 2. december

Næste Hjemmekamp
torsdag d. 28. marts - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo