Ryan Johnson Laursen skifter til OB

17. jan. 2017

EfB har solgt backen Ryan Johnson Laursen til superligaklubben OB, hvor han har indgået en aftale gældende til 30. juni 2020.

Den 24-årige forsvarer kom til EfB fra Lyngby BK i september 2013 og formåede med sin hurtighed og sine offensive evner at erstatte landsholdsspilleren Peter Ankersen på højre back-pladsen, hvor han nåede at spille 73 kampe for EfB. Ryan Johnson Laursens sidste periode i EfB blev præget af flere langvarige skader.

- Vi fik gennem Ryans agent at vide, at han ønskede at forlade klubben, og da OB kom med til et tilbud på rimelige betingelser, valgte vi at acceptere. Vi takker Ryan Johnson Laursen for den indsats, han har ydet for EfB, siger sportsdirektør Ted van Leeuwen.

Af Frede Madsen

nyheder_divider