Førstehold

U14 fik sparket IberCup i gang

IberCup er vores første mulighed for at se, hvor drengene står efter en god og lang sommerferie. Vi har længe glædet os til at se alle vore spillere i aktion mod gode modstandere, og der bliver rig lejlighed for at vise sig frem med fem kampe i puljen og forhåbentlig tre kampe mere fredag og lørdag.

Status efter den første dag må være, at vi mangler lidt endnu for at være helt klar efter sommerferien. I den første kamp mod Sundby BK virkede vi lidt energiforladte og smed for mange bolde væk på tekniske fejl. Det udnyttede Sundby helt fortjent til at vinde kampen 1-0. Mod slutningen følte vi os snydt for et straffespark, men ellers var Sundby tættere på 2-0, end vi var på 1-1.
I den anden kamp mødte vi de gamle kendinge fra Haderslev FK. Kampen blev en meget fysisk affære, dommeren måtte i løbet af kampen uddele fire advarsler. Vi kommer hurtigt bagud efter et boldtab på midten af banen, hvilket Haderslev straffede konsekvent. Derefter gennemgik vi en god periode, hvor spillet blev mere flydende og vi vandt flere dueller. Til trods for dette gik vi til pause bagud med 1-0.
Anden halvleg startede om første, hvor vi havde svært ved at fastholde bolden og tabte mange af vores dueller. Haderslev kom på 2-0 efter et hjørnespark, der ikke blev afvist. Herefter fik drengene igen mere ild i øjne. Det sås bedst ved vores aggressive pres – igennem dette fremtvang vi også en fejl i deres backkæde, som serverede en meget tidlig julegave, og vi kunne reducere til 2-1. Efter dette bølgede kampen lidt frem og tilbage, men gassen gik desværre af Esbjerg-ballonen, og Haderslev scorede yderligere to mål til kampens slutresultat 4-1.
Vi glæder os dog til at komme i kamp igen i morgen hvor menuen står på Asker B og Madrid Fusion.
Af Simon Karkov
U14-cheftræner

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo