Førstehold

U17 optakt: Vejle – EfB

Jerry Lucena og U17-talenterne er ubesejret i tre kampe, og kommer derfor med god selvtillid forud for lørdagens svære opgør mod Vejle, der kun har sat fem point til i foråret.  

U17 Ligaen nærmer sig sin ende, hvor EfB’erne har tre kampe tilbage. Slutprogrammet hedder således Vejle, Brøndby IF og Randers Freja FC, hvor Vejle står som modstanderen lørdag eftermiddag i VB Parken.
Som nævnt, er esbjergenserne uden nederlag i tre kampe og har givet syv point til kontoen og ligger derfor foreløbigt placeret som ligaens 9. plads.
Vejle har haft et blændende forår, hvor holdet har seks sejre ud af otte mulige og er da også placeret i den gode ende af tabellen. Dog måtte Vejlenserne lide et 3-1 nederlag senest mod AaB hjemme i VB Parken, og dermed er der bestemt muligheder for EfB’erne lørdag eftermiddag, selvom Jerry Lucena erkender, at det bliver et hårdt opgør.
– Det har været en god periode for os, som der skal følges op på mod et andet særdeles formstærkt hold, som man må sige, at Vejle er. De har haft et forrygende forår, og de vil også forsøge at tage teten i morgen. De har mange 2. års spillere, der vil komme med stor fysik, men jeg forventer at vi kan stå i mod. Vi skal være skarpe på vores omstillinger som altid, men også turde at spille kontrolleret, og så må vi se hvad det bringer, siger Jerry Lucena.


Kamptidspunkt: Lørdag den 26. maj klokken 14.15
Spillested: VB Parken

Næste Hjemmekamp
torsdag d. 28. marts - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo