U17: St. Pauli – EfB 2-0

U17-holdet mødte umiddelbart efter U19-kampen også tyske St. Pauli på samme bane, og her kom vejrforholdene i den grad til at have indflydelse på kampen.

Det blev ikke til 90 minutter i lørdagens anden kamp på træningsanlægget i St. Pauli, da EfB’s U17-hold også mødte St. Pauli. Grundet en halv frossen og meget glat bane, fik kampen skåret tid af både første og anden halvleg, da begge trænere ikke havde meget lyst til udsætte spillerne for de svære forhold mere end højest nødvendigt.

– Banen var næsten farlig og spille på, så vi spillede ikke kampen i fuld længde. Den var til at stå fast på, og alle der før har prøvet, at spille på sådan en bane ved, at det er svært og utrygt. Så det var lidt ærgerligt når vi nu havde taget turen herned. Kampen bar præg af, at vi skånede spillerne. Vi skiftede lidt hurtigere end vi ellers ville have gjort, og kunne se spillerne naturligt nok holdte igen, siger U17-træner, Jerry Lucena.

Kampen endte 2-0 til værterne, men det er ikke et resultat, som træneren lægger meget i. Han hæfter sig i stedet ved at spillerne i visse perioder havde mødet til at spille spillet.

– Det er normalt nogle gode test vi har hernede, men det blev naturligvis ødelagt lidt af vejrforholdene denne gang. Det mest positive ved kampen er, at vi havde mod på at spille på en bane der var rigtig svær. Det var nok det mest positive og det mod kan vi tage med os videre, siger Jerry Lucena.

Resultat: St. Pauli – EfB 2-0 (1-0)

Startopstilling:
16. Nicolai Vistisen
2. Patrick Tjørnelund
3. Frederik Humle
6. Mirza Husic
8. Frederik Sørensen
14. René Holst
17. Marcus Hansen
19. Sandfeld
20. Anders Akselsen
21. Andreas Lausen
22. Denis Catovic

Udskiftere:
1. Alexander Kostow
12. Arthur Løvgren
13. Christian Hassing
15. Christoffer Stryhn
18. Carl-Christian Tipppings