Førstehold

U19 leverede flot præstation trods nederlag

Onsdag aften skulle U19 holdet igen i ilden, og kampen var mod intet mindre end Inter Milan.

Kampen startede særdeles flot, for de undertippede Esbjerg-drenge. Efter gode muligheder i åbningen, kom det lidt overraskende føringsmål efter 23. minut, da Mads Larsen opsnappede bolden lidt uden for feltet, afdriblede en modstander og bragede bolden flad ved venstrestolpe til 1-0 for EfB. Kort tid efter fik William Møller en kæmpe mulighed for at bringe Esbjerg-drengene på 2-0, efter fantastisk forarbejde af Martin Egelund, men desværre for EfB’erne blokkerede Inter-målmanden skuddet.
I det 37. minut begik Jeppe Schultz et frispark på feltetskant, og det sparkede hjemmeholdets Andrea Pinamonti desværre flot i mål til 1-1, og ikke mange minutter efter kom kampens helt store vendepunkt, da vestjydernes, David Easter begik sit andet frispark, hvilket dommeren til stor forundring for Esbjerg-lejren takserede til et gult kort, og da midtbanespilleren også modtog en advarsel for sit første frispark, blev det altså udvekslet til et rødt kort. På det efterfølgende frispark blev straffen så total for EfB’er, da bolden lidt tilfældig lander foran Inter-spilleren, Matteo Rover, der kunne sparke bolden i tomt mål til 2-1, som også blev pausestillingen.
Anden halvleg blev naturligt nok et stort forsvar af det 2-1 resultat, som stadig ville være brugbart, men efter blot 7 minutters spil af anden halvleg, faldt Jeppe Schultz og den danske Inter-spiller Jens Odgaard om i feltet efter en nærkamp og det takserede dommeren til et straffespark til hjemmeholdet, endnu engang til stor forundring og frustration for de unge EfB’ere. Straffesparket omsatte Odgaard selv til stillingen 3-1 for Inter.
Mens kræfterne var så småt ved at slippe for vestjyderne kom det ene Italienske angreb efter det andet buldrende ned mod Esbjerg-målet, dog med et lille mod angreb da Oliver Olsen kom igennem i højreside, men hans afslutning blev reddet af Inter-målmanden. I stedet lykkes det en enkelt gang for Inter at score ydeligere, da Matteo Rover blev dobbelt målscorer og dermed blev slutresultatet 4-1.
Returopgøret spilles onsdag den 22. november kl. 16.00 på Blue Water Arena.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo