U19-Optakt: EfB – FC Nordsjælland

Onsdag spiller U19 den udsatte kamp fra første runde mod FC Nordsjælland. Kampen bliver spillet på Sydbank Stadion i Varde.

–  Det er en kamp om at spille med i den sjove ende resten af sæsonen, hvor vinderen tager et stort skridt i den retning. Det er en sjov række i år, hvor det er enorm tæt selv på det her sene tidspunkt af sæsonen, hvor der er meget at spille om endnu, siger U19-træner, Lars Vind.

EfB vandt sæsonens første opgør mod sjællænderne i et intenst opgør, og Lars Vind forventer også en hård kamp onsdag aften.

– Vi vandt 3-2 i det modsatte opgør i lige inden vinterpausen, og derfor har de revanche til gode. Jeg tror det bliver en kamp, hvor begge hold gerne vil have bolden. Men vi ved også FCN er gode på bolden, så vi kommer formentlig til at skulle fokusere mere på vores omstillinger, siger U19-træneren.

Det bliver efter alt at dømme med nogle spillere fra start, som ikke er førstevalg på deres position, da nogle af stamspillerne skal med NordicBet Liga-holdet til Skive, men det er kun noget, der glæder træneren.

– Jeg håber, at en masse af vores spillere skal til Skive. Det betyder, at vi har gjort noget rigtigt i ungdomsafdelingen, og det betyder samtidigt, at vi får givet en masse minutter til de næste i rækken, så det ser jeg kun lyspunkter ved, slutter U19-træner, Lars Vind.


Kampstart: Kl. 17:00
Spillested: Sydbank Stadion (Varde)