Førstehold

U19 optakt: FCM – EfB

Lars Vind og U19 møder lørdag førerholdet i U19 Ligaen, hvor der altid bliver kæmpet om hver enkelt centimeter på banen, når de to hold krydser klinger.

Selvom FC Midtjylland har tabt to ud af de sidste tre kampe, er rivalerne stadig positioneret som ligaens førerhold. Lars Vind erkender da også, at det er Danmarks bedste U19-hold de møder lørdag eftermiddag på Kunstgræsbanen ved Ikast Stadion.
– Der venter et intenst opgør, hvor der vil blive kæmpet om hver eneste græsstrå på banen. Det bliver højst sandsynligt et opgør med mange dueller, men vi vil forsøge at præge spillet på vores måde, og er det ikke muligt har vi en plan B klar. Vi glæder os til opgøret, for det er en rigtig god test for os med tanke på, at finde ud af hvor vi står. Det er det bedste U19-hold i Danmark, så vi skal virkelig være der fra start, fortæller Lars Vind.
Emil Ankersen skal testes inden opgøret, men ellers er de udvalgte spillere foreløbigt de samme som forrige opgør mod Lyngby.


Kamptidspunkt: lørdag den 14. april kl. 13.00
Spillested: Ikast Stadion, Kunstgræsbane

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo