Førstehold

U19-returopgøret i UEFA Youth League venter

Onsdag afgøres EfB U19’s skæbne i deres UEFA Youth League-kampagne. Første opgør endte med en sejr til de blåhvide, derfor er udgangspunktet for et videre avancement bestemt inden for rækkevidde.

Der venter en stor oplevelse for Lars Vinds U19-mandskab, når afgørelsens time finder sted på onsdag, hvor returopgøret mod KäPa, i UEFA Youth League afvikles. Opmærksomheden er rettet mod talent-afdelingen, med deltagelsen i den største ungdomsturnering i Europa, hvilket er noget Niels Erik Søndergård bestemt mærker.
– Vi har gjort os fortjent til at få de her kampe. Nu har vi været i Finland og fik et flot resultat, så nu glæder vi os til at mærke UEFA-stemningen på Blue Water Arena. Vi fornemmer opmærksomheden omkring kampen, både at der vil komme mange mennesker til kampen, også med tanke på vores SFS-arrangement samme dag, men også at flere internationale scouts har vendt blikket mod kampen. Det er en speciel oplevelse og det bliver stort for vores unge drenge at træde ind på den internationale scene på Blue Water Arena, slutter EfB’s elitechef for ungdomsafdelingen.
U19 har også tanket selvtillid op mod Youth League, med en 4-2 sejr over AGF i U19 Ligaen lørdag middag. Lars Vind fremhæver, at det er vigtigt at bringe attituden fra AGF-kampen, med til kampen mod KäPa.
–  Vi skal være på mærkerne mod de finske mestre, for at komme videre til næste runde. Det bliver absolut ingen nem opgave. Vi er klar over, at det polerede spil måske ikke findes fra start, men har bestemt sigte på at avancere. Vi håber på, at attituden, fra AGF viser sig, hvor vi, både fysisk og spilmæssigt, satte os på kampen. Vi kan alle tage erfaring med fra de europæiske kampe og vi glæder os meget til at spille den. Vi vil bestemt gøre alt, for ikke at skuffe de fremmødte, slutter cheftræneren for U19, Lars Vind.
Hele holdet glæder sig til at bevise at, udover at være forsvarende mestre i U19 Ligaen, kan spillerne også gøre sig i det fineste europæiske selskab.
Lars Vind må undvære Jeppe Schultz, som blev skadet under opvarmningen inden opgøret mod AGF. Mikkel Nielsen også ude af truppen med en skade.
Kampen spilles onsdag klokken 14.00 på Blue Water Arena. Der er gratis adgang for alle til opgøret.

Truppen:
1. Alexander Kostow
16. Mads Kikkenborg
2. Jonas Mortensen
3. Simon Bækgaard
4. Thor Kristiansen
6. David Easter
7. Mads Larsen
8. Søren Ilsøe
9. Patrick Egelund
10. Martin Egelund
11. Mathias Holm
12. Deniz Korkmaz
13. Mikkel Søndergaard
14. Oliver Olsen
18. William Møller
19. Emil Ankersen
20. Jacob Lønne
21. Oliver Nielsen
22. Rasmus Rejnhold

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo