Førstehold

U19: St. Pauli – EfB 2-2

Lørdag spillede U19 holdet træningskamp mod tyske St. Pauli og holdet måtte i overtiden se sejren glide ud af hænderne på dem.

EfB kom ellers bedst fra start i kampen, hvor flere gode muligheder i kampens begyndelse bød sig til, og det blev da også 1-0 til vestjyderne midtvejs i første halvleg. David Easter lagde en god pasning i dybden til Patrick Egelund, som fik sin afslutning reddet af St. Pauli-målmanden, Jeppe Paulsen var dog hurtig over riposten og kunne lægge bolden i tomt mål.
– På mange måder var det en okay kamp med to forskellige halvlege. Vi starter kampen bedst og sidder på første halvleg, mens de har anden halvleg. Vi skaber flere gode chancer inden vi scorer og sidder rigtig godt i vores pres, og jeg er godt tilfreds med vores boldomgang i dag, siger U19-træner, Lars Vind.
Anden halvleg startede modsat af tilfældet i første halvleg. St. Pauli lagde et stort pres, og det kostede efter få minutter. En St. Pauli-spiller opsnappede bolden og kunne på anden berøring lægge den i mål til udligningen og dermed 1-1. Efterfølgende fik St. Pauli overtaget af kampen, og EfB havde pludselig svært ved at holde fast i bolden.
Med små ti minutter tilbage lignede det alligevel, at EfB skulle løbe med sejren. Denis Catovic opfangede bolden i et St. Pauli angreb og på første berøring spillede han bolden modsat til David Easter, der afsluttede hårdt mod St. Pauli-målmanden, som ikke kunne stoppe den tunge afslutning. Dermed 2-1 til EfB. I de døende minutter lykkedes det alligevel St. Pauli at hive en uafgjort hjem. En St. Pauli-spiller kom først på en tempereret aflevering ned bag EfB-forsvaret, og helt fri foran EfB-målet kunne han uden, chance for Mads Kikkenborg, sparke bolden i mål til 2-2.
– Jeg synes altid vi spiller lærerige kampe, når vi møder hold fra andre lande. Vi kan først og fremmest lære at spille kampen færdig, også skal vi være bedre til at møde hold, der gerne vil gøre kampen meget hektisk. Alt i alt er det er som sagt lærerigt, at møde hold, der ikke spiller som de fleste danske hold, siger U19-træner, Lars Vind.
Resultat: St. Pauli – EfB 2-2 (0-1)
Målscorer:
0-1 Jeppe Paulsen
1-1 St. Pauli
1-2 David Easter
2-2 St. Pauli
Startopstilling:
16. Mads Kikkenborg
3. Mikkel Søndergaard
4. Thor Kristiansen
5. Jeppe Schultz
6. David Easter
9. Patrick Egelund
10. Martin Egelund
12. Jeppe Paulsen
14. Mads Borchers
15. Mikkel Nielsen
19. Emil Ankersen
Udskiftere:
17. Denis Catovic
18. Mirza Husics
20. Jacob Lønne

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo