Vinder af VIP billetter glæder sig til Thisted kampen

EfB har netop udtrukket vinderne i konkurrencen om 4×2 VIP billetter til fire sæsonkortholdere. En af vinderne fik direkte besked over et telefon-opkald.  

Esbjerg fB har ekstraordinært lavet en konkurrence, for at give tilfældige sæsonkortholdere muligheden for at nyde en hjemmekamp fra EfB’s VIP område kvit og frit.

Vi havde en glad vinder, ved navn Leif Ludvigsen, i røret med beskeden om to vundne VIP billetter til søndagens kamp mod Thisted FC. Leif har haft sæsonkort siden 2010 og det er ikke noget han har tænkt der skal laves om på foreløbig.

Leif sidder normalt på Tage Sørensen tribunen, hvorfra han trofast følger EfB’s hjemmekampe. Derfor glæder han sig ekstra meget til kampen på søndag som i stedet skal overværes fra EfB’s VIP område.

”Kendskabet til Thisted er godt nok ikke særlig stort, men mit bud på kampens resultat er en hjemmesejr på 3-0”, slutter en glad Leif Ludvigsen.

Kampen mod Thisted FC fløjtes i gang søndag klokken 14.30 på Blue Water Arena.