Ankersen banens bedste mod Viborg

Esbjerg fB spillede lørdag eftermiddag 2-2 med Viborg FF hjemme på Blue Water Arena i et tæt opgør. Jakob Ankersen blev af fansene kåret som Kampens Spiller.

Der var lørdag dømt topkamp i 1. division, da Viborg FF gæstede Esbjerg fB og Blue Water Arena. Opgøret blev en tæt affære, der sluttede 2-2 efter EfB-scoringer af Jakob Ankersen og Andri Bjarnason.

Særligt i anden halvleg stod der EfB på det meste, og det var fuldt fortjent, at Bjarnason kort før tid headede udligningen i mål til slutresultatet.

Det var dog EfB’s første målscorer, Ankersen, der løb med titlen som Kampens Spiller, da stemmerne skulle sættes i fan-appen.

Han fik efter kampen overrakt et gavekort på 500 kr. til Posthuset.