Førstehold

Den gode kamp

EfB slutter efteråret af med en hjemmekamp mod Brabrand, hvor der er en billetpulje til rådighed til gode formål.

Årets sidste hjemmekamp er efterårets CSR-kamp, hvor institutioner, organisationer og gode formål har mulighed for at ansøge om gratis billetter.
– Vi tager vores rolle som både byens og regionens hold alvorligt, og derfor har vi hver halvsæson en kamp, hvor vi opfordrer gode formål til at ansøge om billetter, så de kan få en god oplevelse på Blue Water Arena. Vores succes afhænger selvfølgelig af opbakningen i området, og vi har en stor del af vores spillertrup som stammer fra klubberne i Sydvestjysk Fodbold Samarbejde. Derfor vil vi gerne give noget tilbage, og her er den halvårlige CSR-kamp en af vores måder at gøre det på. Jeg håber derfor, at rigtigt mange vil tage imod tilbuddet, så vi kan slutte året godt af mod Brabrand, og jeg håber, at vi kan give rigtigt mange mennesker en dejlig dag, siger adm. direktør i EfB, Brian Knudsen.
Der kan ansøges om billetter til EfB-Brabrand den 19. november klokken 14.30 på mail: dv@efb.dk
Ansøgningsfristen for billetter til kampen er torsdag den 16. november klokken 16.00

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo