Førstehold

EfB Akademi er tilbage på træningsbanen

Efter en god, lang sommerferie startede Esbjerg fB’s bedste ungdomshold mandag træningen op og forberedelserne frem mod sæsonstart i august. Der er tale om U15-, U17- og U19-holdet i EfB Akademi.

Mandag formiddag kl. 10.00 lød fløjten for første gang efter sommerferien, da Esbjerg fB’s bedste hold i U15-, U17- og U19-rækkerne blev kaldt til samling som et led i forberedelserne frem mod sæsonstart lørdag d. 8. august, hvor FC Midtjylland er modstanderen for alle tre mandskaber.
Ungdomselitechef Niels Erik Søndergaard beretter om højt humør på de velplejede træningsbaner ved Guldager Idrætscenter, og glæder sig til, at der igen står point på spil efter en længere periode uden tællende kampe som følge af Covid-19-pandemien.
– Man kunne se på drengene, at de var glade for at være igang igen, og nu kigger vi alle frem mod sæsonstarten, der venter om et par uger. Spillelysten er selvsagt rigtig stor set i lyset af, at forårsturneringerne sluttede brat allerede tilbage i marts på grund af pandemien. I forlængelse heraf ser alle tre hold også markant anderledes ud grundet det naturlige årgangsskifte, der er hver sommer, så det bliver spændende at se de nye hold forme sig nu, hvor der atter er noget på spil, siger han.





Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo