Førstehold

EfB Akademi har genoptaget træningen

Esbjerg fB’s bedste ungdomshold i EfB Akademi fik i sidste uge grønt lys til at påbegynde træningen. I grupper á 10 personer har årgangene U14, U15, U17 og U19 nu mulighed for at holde fodboldformen ved lige og især træne teknik under restriktioner.

I sidste uge vendte Esbjerg fB’s ungdomshold i EfB Akademi tilbage til træningsanlægget efter flere ugers hjemsendelse grundet Covid-19-pandemien, og for at mindske risikoen for smittespredning er der indført en række en foranstaltninger for at passe på spillere og træneres ve og vel.
Ligesom Superliga-truppen oplevede en anderledes hverdag, da den blev tilbagekaldt i starten af maj, så gør holdene i akademiet det samme. Det åbner op for en række andre aspekter af fodboldspillet på både U14-, U15-, U17- og U19-niveau, hvor især den tekniske træning er et stort fokusområde.
Faciliteterne på Gl. Vardevej må ikke benyttes, og derfor foregår al omklædning udendørs.

Samtidig gælder reglen om træning i grupper af maksimalt 10 personer på hver banehalvdel. EfB har derfor valgt at sætte ni spillere sammen med én træner i hver gruppe.


Den anderledes træning giver mulighed for at fokusere endnu mere på den tekniske træning. Eksempelvis er pasningsøvelser i højsædet.



Når der skal instrueres i øvelser og gives feedback foregår det med god afstand.

Efter hver træning vaskes alle overtrækstrøjer, og bolde og kegler afsprittes af den enkelte træner, inden spillerne sætter sig på deres cykler og kører hjem og bader.

Turneringerne på alle niveauer er suspenderet, og der skal derfor ikke spilles flere gældende kampe i indeværende sæson.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo