Klub

EfB eSport ansætter ny træner

EfB eSport ansætter Jesper ”Pilm” Prang som ny træner for FIFA-holdet, og han erstatter dermed Daniel Lauridsen, der fremover skal varetage andre funktioner i Esbjerg fB.

EfB eSport foretager en organisatorisk ændring omkring FIFA-holdet, idet Jesper “Pilm” Prang er ny træner.

26-årige ”Pilm” har tidligere i sin karriere spillet i eSuperligaen for Silkeborg IF, Brøndby eSport, North og senest Lyngby eSport, hvorfra han nu skifter til EfB eSport.

Han erstatter Daniel Lauridsen, der takker af efter to år i rollen, men dog fortsætter i EfB i en anden funktion og stadigvæk vil fungere som en støtte til eSport-holdet.

Jesper ”Pilm” Prang, der i 2019 blev kåret som Coach of the Year ved FIFA eAwards, udtaler om skiftet:

– At skifte til EfB eSport som træner er et spændende og stort skridt, da det er første gang jeg får den officielle trænerrolle i en klub. Det bliver nyt for både mig og spillerne, men jeg føler mig klar til opgaven, og glæder mig til at bringe mine ideer og filosofi ind på holdet.

EfB eSport tager hul på eSuperligaen Sæson 6 i løbet af foråret.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 24. marts - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo