Førstehold

EfB forlænger med Vistisen

[vc_row css_animation=”” row_type=”row” use_row_as_full_screen_section=”no” type=”full_width” angled_section=”no” text_align=”left” background_image_as_pattern=”without_pattern”][vc_column][vc_column_text]

18-årige Nicolai Vistisen har fået forlænget sin aftale med Esbjerg fB frem til sommeren 2021. Målmanden rykkes derudover tættere på førsteholdstruppen.

Esbjerg fB har forlænget kontrakten med Nicolai Vistisen frem til sommeren 2021, og giver samtidig målmanden mulighed for at træne med førsteholdet.
18-årige Vistisen, der oprindeligt stammer fra samarbejdsklubben Vejen SF, er fast mand på EfB’s U19-mandskab.
Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen fortæller om baggrunden for aftalen:
– Nicolai Vistisen er en talentfuld målmand, som vi ser frem til fortsat at følge tæt. Derfor er vi glade for at have lavet en ny aftale, og en plan for, hvordan vi i fællesskab udvikler Nicolai til at blive endnu bedre. Udover at træne med førsteholdstruppen, er det stadig muligt at spille kampe hver weekend for U19-holdet, hvilket er vigtigt for begge parter.
Vistisen selv glæder sig over sin nye aftale.
– Jeg er rigtig glad, for det betyder, at jeg udelukkende skal koncentrere mig om fodbolden og om at bygge på. Rammerne i EfB er perfekte for min udvikling, så nu skal jeg bare suge til mig af den erfaring, jeg får hver dag fra særligt målmandsteamet, siger Nicolai Vistisen.
Ved siden af fodbolden er målmanden under uddannelse på Rybners, hvor han er i gang med EUX-uddannelsen.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo