Førstehold

EfB lancerer abonnementskort: Din plads for livet

EfB kan nu tilbyde abonnementsordning, som erstatning for den hidtidige engangsbetaling ved køb af sæsonkort inden hver sæson. Tegn et abonnement til din favoritplads fra 79 kr. pr. måned for voksne og 39 kr. pr. måned for børn.

Førhen har EfB-sæsonkortholdere betalt for en hel sæson ad gangen til Blue Water Arena, men fremover får Esbjerg-fansene muligheden for at blive del af en ny abonnementstjeneste. Din plads for livet, som kun udløber, hvis du vælger at opsige abonnementet.
Betingelser og fordele ved kortet ændrer sig ikke, der betales blot et fast, lavt beløb en gang om måneden året rundt. Abonnementet kan tegnes til din favoritplads på enten Frøs Tribunen, Tage Sørensen Tribunen eller Skechers Tribunen, hvor sidstnævnte tribune naturligvis gøres permanent tilgængelig til alle EfB’s kampe fremadrettet.
Priserne for tjenesten starter fra 79 kr. pr. måned for voksne og 39 kr. pr. måned for børn og inkluderer alle Superliga- og pokalkampe på Blue Water Arena. For et nytegnet abonnement er der en bindingsperiode på 6 måneder, mens opsigelsesperioden altid er løbende betalingsmåned + 1 måned.
Du kan læse meget mere om EfB’s nye abonnementstjeneste ved at klikke her eller benytte dig af tjenesten med det samme på billet.efb.dk.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo