neutral

EfB møder AB i Sydbank Pokalen

Esbjerg fB får kompetent modstand i 4. runde i Sydbank Pokalen, idet AB, der spiller i 2. division, kom op af bowlen til lodtrækningen torsdag aften.

Onsdag aften vandt Esbjerg fB med 5-2 i Odense over Marienlyst fra Danmarksserien, og sikrede sig samtidig adgang til 4. runde i Sydbank Pokalen.

Her venter et spændende opgør mod traditionsklubben AB, der til dagligt begår sig i 2. division.

I 3. runde slog AB Viborg hjemme med 3-1 efter forlænget spilletid.

Kampen afvikles på Gladsaxe Stadion i dagene 29.-31. oktober. Nærmere information følger.