Førstehold

EfB møder Holstein Kiel i en træningskamp

Esbjerg-mandskabet har arrangeret en træningskamp mod 2. Bundesliga-holdet Holstein Kiel, der spilles i det nordtyske.

I uge 41 er der landsholdspause, hvilket betyder, at EfB’erne ikke kommer i kamp i hverken pokal- eller Superliga regi. Der venter dog en spændende træningskamp mod Holstein Kiel, som netop er fastlagt mod den nordtyske klub, der til dagligt gør sig i 2. Bundesliga.
EfB’s sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen, ser det som en rigtig god mulighed, for at blive testet mod et stærkt mandskab.
– Det er en god mulighed for os, at møde Holstein Kiel og det ser vi meget frem til. Det er et godt og etableret mandskab i 2. Bundesliga, der spillede med i Playoff i den seneste sæson. Vi vil med sikkerhed blive matchet både fysisk og på tempoet, så det bliver rigtig god læring for vores spillere, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen.
Opgøret mod 2. Bundesliga-mandskabet spilles torsdag den 11. oktober klokken 14.00. Matchen spilles på Kiels træningsanlæg, Citti Fussball Park.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo