Førstehold

EfB sælger Røjkjær til Silkeborg

Esbjerg fB og Silkeborg IF er blevet enige om betingelserne, der omgående sender Nicklas Røjkjær til Søhøjlandet.

Nicklas Røjkjær skifter med øjeblikkelig virkning Esbjerg fB ud med Silkeborg IF, idet parterne er blevet enige om en transfer for den offensive midtbanespiller.
Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen forklarer, hvorfor EfB nu sender 22-årige Røjkjær videre:
– Nicklas Røjkjær er en dygtig fodboldspiller, som har behov for kontinuerlig spilletid. Det er der ikke udsigt til i EfB, og derfor har vi lavet en handel med Silkeborg. Nicklas har i sin tid i EfB optrådt professionelt både på og udenfor banen, og vi ønsker ham held og lykke fremover.
Nicklas Røjkjær nåede 12 kampe for EfB, siden han kom til klubben i sommeren 2019.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo