Førstehold

EfB videre i pokalen

På et blæsende stadion i Jetsmark spillede EfB sig i dag videre til 1/8-finalen i Sydbank Pokalen.

EfB fik ellers en svær start på kampen, hvor Jammerbugt-mandskabet, sammen med et kraftigt blæsevejr, gav en rodet start, der involverede mange dueller. Første store chance tilfaldt Jammerbugt FC, der efter et hjørnespark kunne se bolden dumpe ned for fødderne af en Jammerbugt-spiller, men forsøget strøg tæt over mål.
Den største chance i første halvleg stod EfB dog for. Rafael van der Vaart spillede bolden i dybden til Adrian Petre, som efter en god førsteberøring kom alene igennem med målmanden. Den unge rumæner rundede Jammerbugt-keeperen med et snævert træk, men desværre for EfB og Petre fik værternes defensiv afværget forsøget i sidste øjeblik. Dermed måtte de to hold gå til pause uden scoringer.
Anden halvleg startede markant bedre for EfB, end det var tilfældet i den første halvdel af opgøret. Allerede efter fire minutters spil fik EfB tilkendt et straffespark, da en Jammerbugt-spiller tog hånden til hjælp, og dagens dommer pegede konsekvent på pletten. Sparket tog Petre sig af, som viste koldblodighed og udplacerede målmanden. 1-0 til John Lammers’ mandskab.
Resten af halvlegen bød på mange dueller på en svær bane med et par store chancer til begge hold, men stillingen blev der ikke ændret på.
Esbjerg fB vinder 1-0 i det nordjyske, og avancerer til 1/8-finalerne i Sydbank Pokalen.


Resultat:
Jammerbugt FC – EfB 0-1 (0-0)
Målscorer:
49’ 0-1 Adrian Petre (straffespark)
Startopstilling:
1. Jonas Jensen
32. Nikolaj Hagelskjær
8. Rodolph Austin
4. Agus Garcia
14. Jesper Lauridsen
6. Lasha Parunashvili
21. Mark Brink
10. Rafael van der Vaart
22. Brent McGrath
11. Adnane Tighadouini
9. Adrian Petre
Indskiftninger:
Simon Bækgård (Rafael van der Vaart)
Brent McGrath (Mathias Kristensen)
Adnane Tighadouini (Jacob Lungi Sørensen)

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo