neutral
neutral

1924 til i dag

Esbjerg fB’s historie strækker sig tilbage til 1924, hvor klubben blev grundlagt, og der har gennem årtierne været et væld af opture med masser af titler og medaljer og fantastiske kampe nationalt såvel som internationalt samt en stribe nedture i form af nedrykninger og dårligt spil til følge.

På siden herunder kan du blive meget klogere på EfB’s gloværdige historie og få interessant viden om milepælene, legenderne og meget, meget mere.

Esbjerg forenede Boldklubber ser dagens lys

Esbjerg forenede Boldklubber’s historie tager officielt sit afsæt i d. 23. juli 1924. Denne dag blev de to største esbjergensiske fodboldklubber, E.B. 98 og Esbjerg Amatør Klub, enige om en fusion og dermed dannelsen af Esbjerg forenede Boldklubber. Fusionen gik dog ikke smertefrit, da klubberne i begyndelsen af 1900-tallet flere gange var kommet på kant med hinanden.

 

E.B. 98 var den første klub i Esbjerg, der kunne tilbyde fodbold til medlemmerne, i år 1900, men det var ikke uden problemer. Flere gange kiksede det med at stille fuldt hold, og deraf faldt nogle gevaldige øretæver til oplandsklubberne.

 

I 1911 rendte E.B. 98 ind i et andet problem; Esbjerg Amatør Klub blev stiftet. Det betød, at 98’erne havde endnu sværere ved at stille hold, og samarbejdet de to klubber imellem var ikke gnidningsfrit, idet der blev ”fisket” spillere frem og tilbage med det resultat, at ingen af de to mandskaber var specielt succesfulde.

 

I 1923, året før EfB blev stiftet, begyndte diskussionerne offentligt om, hvorvidt en sammenslutning af de to klubber ikke ville være det bedste for alle. Tanken om en fælles klub var ikke populær alle steder, men efter længere betænkningstid blev parterne dog d. 23. juli 1924 enige om på en generalforsamling, at det bedste ville være at samle de to klubber under et nyt navn, og således blev Esbjerg forenede Boldklubber til. Udover EfB var navne som Boldklubben af 1924, Velo og Thor også i spil som klubbens fremtidige navn.

 

Den nye klub fik en lovende start på livet, da holdet i den første kamp nogensinde, d. 24. juli 1924, vandt med hele 7-0 over Kolding IF.

De gyldne 60’ere

EfB var i 1960’erne en magtfaktor i dansk fodbold, idet esbjergenserne vandt det danske mesterskab hele fire gange, mens det også blev til en pokalsejr. Denne succes skyldtes ikke mindst ansættelsen af den østrigske cheftræner Rudi Strittich, som indførte effektivitet og fik sat system på spillet. Samtidig blev offensiven tegnet ved angrebsprofilerne Jens Peder Hansen, der er optaget i Fodboldens Hall of Fame, og Carl Emil Christiansen – førstnævnte betegnes som den bedste EfB’er nogensinde – og dermed var vejen banet til den ultimative succes.

 

Det første mesterskab kom i hus i 1961 på sidste spilledag med en 2-1-sejr over Køge. Sæsonen efter tog EfB atter et sæt guldmedaljer, idet holdet – der på dette tidspunkt havde hele otte landsholdsspillere – vandt på overlegen vis fire runder før turneringen sluttede. I 1963 var der større kamp om guldet, men den vestjyske fodboldstormagt kørte sikkert klubbens tredje danmarksmesterskab i hus – og det tredje på stribe.

 

De sejrsvante vestjyder formåede ikke at tage guldet i 1964, men reddede dog sæsonen med en pokalsejr over Odense KFUM. Til gengæld var Rudi Strittich’ tropper tilbage på sejrsskamlen i 1965, da det igen blev til et mesterskab.

Unavngivet

Den store rutschebanetur

Storhedstiden fra 60’erne sluttede brat. Sølvmedaljerne i 1968 med Richard Møller Nielsen som cheftræner blev det sidste stykke metal til EfB i en rum tid, idet holdet året efter, i 1969, måtte erkende en nedrykning fra landets bedste række, 1. division, til 2. division, og en trist afslutning på et fantastisk årti var nu en realitet.

 

Nedturen fortsatte ind i 70’erne, og i 1972 måtte EfB endnu længere ned i rækkerne. Det blev dog kun til en enkelt sæson i 3. division, inden holdet arbejdede sig tilbage i først 2. division og efterfølgende 1. division. En fin markering af klubbens 50 års jubilæum.

Det femte mesterskab og en pokaltitel

I 1976 lykkedes det EfB at hente klubbens anden pokaltitel, da holdet i Idrætsparken slog Holbæk B&I med 2-1 foran 23.500 tilskuere, hvoraf over 10.000 var rejst til København fra Esbjerg.

 

I 1977 hentede EfB et sæt bronzemedaljer, mens det i 1978 blev til sølv – og en tabt pokalfinale til BK Frem – og det lugtede nu igen for alvor af fodbold i Esbjerg. Den helt store skikkelse i succesen var atter den østrigske cheftræner Rudi Strittich, som i 1977 gjorde comeback i EfB, og det hele kulminerede i 1979, hvor det for femte gang i historien blev til vestjysk guld.

 

Ved midtvejspausen i 1979 lignede det ellers ikke EfB-guld, da KB suverænt lå nummer et og til tider spillede drømmefodbold. EfB ville det dog anderledes, og hev den ene sejr efter den anden, mens københavnerne dummede sig gang på gang. Det resulterede i, at EfB ved sæsonafslutningen havde overhalet og lagt afstand til KB, og mesterskabet var i hus – en helt igennem fantastisk præstation som der stadig tales om i fodbolddanmark.

Unavngivet

Et liv på anden række

Med de gode resultater i bagagen og udsigten til professionel fodbold i Danmark i 1980’erme så fremtiden lys ud for EfB, men sådan gik det ikke.

 

Mesterholdet fra 1979 blev stille og roligt opløst, og det lykkedes ikke at finde kvalificerede afløsere. I 1985 var EfB i pokalfinalen, som dog blev tabt med 2-3 til Lyngby. Året efter indtraf en endnu større katastrofe, da holdet måtte forlade den bedste danske række, og det satte gang i et større kaos.

 

EfB kom ikke tilbage på rette spor i tide, og økonomien var vanskelig at få til at hænge sammen. Først i begyndelsen af 90’erne kom der nogenlunde styr på resultater og økonomi, om end spillet på banen fortsat var ustabilt. Det betød, at EfB i hele 13 år måtte – fra 1986 til 1999 – leve et liv i næstbedste række.

 

I 1998 blev cheftræner Viggo Jensen hentet til vestjylland, og da kom der skik på tingene. Holdet blev organiseret, og de sportslige rammer var sat i system. Således var glæden også stor, da holdet i maj 1999 kunne juble over tilbagevenden til landets bedste række.

Tilbage blandt de bedste

Med tilbagevenden til landets bedste række i 1999 levede byens bedste fodboldhold nu op til indbyggernes forventninger, og opbakningen til holdet var stor gennem hele sæsonen, som dog desværre endte med en nedrykning. I samme periode begyndte fankulturen for alvor at blomstre på Esbjerg Idrætspark, som stadion hed dengang, idet den officielle fanklub Blue Sharks så dagens lys.

 

Grundstenene var nu lagt, og Viggo Jensen fortsatte som cheftræner, og formåede i første hug at føre EfB tilbage i det fine selskab, og det var et langt stærkere mandskab, der rykkede op anden gang. Holdet endte på en godkendt placering midt rækken, og Viggo Jensen og EfB stoppede efter sæsonen samarbejdet på fredelig manér og i god ro og orden.

 

Ny cheftræner i EfB blev Ove Pedersen, som havde haft succes i FC Midtjylland. Ove Pedersen fik holdet til at slutte som nummer fem i den første sæson, og blev samtidig kåret som ”Årets træner” i 2002 – EfB var i denne sæson det mest scorende hold i rækken, ligesom 21-årige Jan Kristiansen med imponerende 18 mål fra sin position på kanten blev topscorer.

 

Sæsonen efter, 2003/2004, blev stor, da EfB endte med det første sæt medaljer siden 1979. For anden sæson i træk sluttede holdet som det mest scorende i ligaen, og det rakte til en bronzemedalje. Helt indtil det sidste var guldet inden for rækkevidde, men et par dårlige resultater i Herfølge og Aarhus i de sidste spillerunder gjorde, at FC København rendte med guldet.

 

De efterfølgende sæsoner endte med midterplaceringer, og med Troels Bech siddende i cheftræner-stolen nåede EfB to pokalfinaler. I 2006 mod Randers og 2008 mod Brøndby – desværre endte begge kampe med nederlag.

Et nyt kapitel – og en ny titel

I august 2009 indviede Esbjerg Kommune og EfB i fællesskab det nye fodboldstadion, Blue Water Arena, med plads til over 17.000 tilskuere. Håbet var, at stadion skulle blive en base og være med til at sikre EfB succes mange år frem i tiden.

 

Sådan skulle det dog ikke umiddelbart gå, idet holdet i 2011 måtte affinde sig med en tur ned i næstbedste række. Jess Thorup havde i forårssæsonen afløst Ove Pedersen, der var kommet tilbage til EfB, som cheftræner, men det lykkedes ikke at redde holdet fra den nedrykning, der ramte klubben på sidste spilledag i Randers.

 

EfB formåede at fastholde store dele af truppen, og rykkede derfor i suveræn stil op igen i første forsøg. Med Jess Thorup på sidelinjen i den efterfølgende sæson spillede holdet fremragende fodbold, og i 2013 kulminerede det hele med en pokalsejr over Randers på 1-0 efter scoring af Youssef Toutouh – EfB’s tredje pokaltriumf.

NHC1014361_lille

Ud og se med EfB

Jess Thorup sagde efter sæsonen farvel til EfB for at hellige sig et job som U21-landstræner, og ind kom Niels Frederiksen som cheftræner. Han overtog en velsmurt maskine, der i kølvandet på pokalsejren nu skulle gøre sig i europæisk sammenhæng.

 

Modstanderen i den sidste runde inden det forjættede land, gruppespillet i Europa League, var den franske storklub AS Saint-Etienne. I en medrivende kamp i Esbjerg lykkedes det EfB at vinde med 4-3 på bl.a. to klassemål af Peter Ankersen. I returkampen i Frankrig vandt EfB med 1-0, og pludselig ventede hårde modstandere i Europa League sideløbende med turneringen i Danmark.

 

Svenske Elfsborg, belgiske Standard Liege og østrigske Red Bull Salzburg var i EfB’s gruppe, og med fire ud af seks mulige sejre var der også europæisk fodbold efter julepausen på menukortet i Esbjerg. Italienske Fiorentina viste sig dog som en for stor mundfuld i 1/16-finalen, og holdet fra Firenze blev dermed endestationen på en flot europæisk kampagne, der havde givet store fodboldoplevelser til det vestjyske fodboldpublikum.

Ned og op

Succesen blev ikke fulgt op i de efterfølgende sæsoner – tværtimod. En kaotisk tid med flere cheftrænere og svingende sportslige resultater endte til sidst med en fortjent nedrykning i 2016/2017-sæsonen, og EfB måtte sadle om – ikke mindst økonomisk. Hollandske Ted van Leeuwen, der et halvt år inden nedrykningen var blevet ansat som sportsdirektør, trådte i karakter, og skiftede markant ud i spillertruppen såvel som i staben omkring holdet.

 

Landsmanden John Lammers blev som optakt til sæsonen ansat som cheftræner, og efter en hakkende start i 1. division endte EfB til sidst på en tredjeplads, som kvalificerede holdet til to play off-kampe om en billet til Superligaen. Silkeborg IF var modstanderen, og efter et 0-1-nederlag i den første kamp på udebane var EfB presset inden returkampen på Blue Water Arena. Unge Anders Dreyer bar presset på sine skuldre, og med et vaskeægte hattrick sikrede han en 3-0-sejr og dermed oprykningen.

oprykning

Første medalje i 15 år

Sæsonen i 1. division modnede det unge EfB-hold, som trods et storsalg af Anders Dreyer til Premier League-klubben Brighton, bare buldrede derud af. John Lammers samlede en stærk enhed, og holdet var kyniske foran målet, hvilket betød, at EfB på sidste spilledag i grundspillet var med i kampen om et forår i mesterskabsspillet blandt de seks bedste klubber.

 

Her blev den finske midtbanespiller Joni Kauko helten, da han i overtiden – ved stillingen 1-1 – stjal bolden fra Vejle-målmanden Thomas Hagelskjær, og sparkede den i kassen til 2-1. EfB skulle nu op imod de bedste af de bedste i Danmark, og med blot to nederlag i 10 kampe i foråret 2019, lykkedes det holdet at tage et sæt meget fortjente bronzemedaljer på sidste spilledag – for første gang i 15 år.