Klub

Fantastisk år for EfB Julefrokost

2017 blev et rekordår med knap 3.700 gæster, og de første bookinger er allerede kommet til næste år.

Det har været en travl tid for EfB Konference, for julefrokosterne i Carlsberg Loungen har været populære som aldrig før. I starten af november stod det klart, at der ville være tale om rekord-deltagelse, og konferencechef Lars Fyhn glæder sig over den netop overståede sæson.
– Vi har simpelthen haft et fantastisk år, hvor der har været en kæmpe opbakning. Det er veloverstået nu, hvor vi har lidt lejlighed til at puste ud alle sammen, men vi kan se, at fire ud af fem aftener har været helt og aldeles udsolgt. Det blev til knap 3.700 gæster, og vi har fået meget positiv respons fra vores kundeundersøgelser. Vi har da også allerede fået de første tilmeldinger til EfB Julefrokost i 2018, så vi må se, om ikke vi kan slå rekorden igen næste år, lyder det med et smil fra konferencechef Lars Fyhn.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo