Førstehold

God dialog til fanudvalgsmøde

EfB holder løbende fanudvalgsmøder, hvor ønsker og initiativer fra fansenes side skaber gode dialoger. Dette var også tilfældet mandag aften, da udvalget igen slog hovederne sammen.

Mandag aften mødtes fanudvalget, hvor hovedemnet var, hvordan EfB og repræsentanterne fra fan-siden kan udvikle samarbejdet, for at opnå det bedst mulige resultat. Mødet startede med, at evaluere på initiativerne, som var blevet igangsat siden seneste fanudvalgsmøde, heriblandt tiltag for børn på forpladsen samt tribunerne, en mere synlig Strittiz og mere trafik på EfB’s sociale medier.
EfB’s sikkerhedschef, Jan Lindhardt, præsenterede samtidig klubbens nye SLO (Supporter Liaison Officer), Søren Lyngvig, der skal varetage Esbjergs interesser på ude- og hjemmebane. SLO’en er påkrævet af Divisionsforeningen og vil fungere som bindeleddet mellem Esbjergs fans og EfB’s sikkerhedschef.
– På mødet var en god dialog, hvor flere emner samt ønsker blev vendt, som listes herunder:
– Fansene har et ønske om et opbevaringssted til tifo, som EfB eventuelt kan være behjælpelig med at finde
– Mulighed for at donere penge på stadion til tifo-indsamling, så stemningen på lægterne øges
– Direkte meddelelse fra EfB til SLO’en, når kampe er fastlagte. Dette hjælper fangrupperne, når busture skal arrangeres
– Fansene udtrykte, at den negative stemning mod Esbjergs fans i medierne for nyligt, er misvisende og giver et forkert billede. Dette skabte en god dialog, hvor EfB samtidig udviste deres skuffelse over brugen af ulovlig pyroteknik fra Esbjerg-tilhængere, der medfører store bøder til EfB
– Nogle fans ønsker, at der ikke spilles musik efter kampen i højttalerne, når EfB har vundet. Det skal være de blå-hvide, der skaber stemningen og hylder spillerne
Udover ledelsen og andre repræsentanter fra Esbjerg fB, var der en bred vifte af Esbjerg-fans, som deltog. EfB’s officielle fanklub, Blue Knights, var tilstede samt to uofficielle grupperinger, Juniors og Harbour Boys. Yderligere, var den “normale” sæsonkortholder også repræsenteret.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo