Golf Company Day 2020 var en succes

Igen år var der højt humør til Golf Company Day, da 85 deltagere fra Esbjerg fB’s samarbejdspartnere dystede om håneretten og lækre præmier hos Esbjerg Golfklub.

Den traditionsrige Golf Company Day arrangeret af Esbjerg fB løb igen i år af stablen med højt humør og stor konkurrence-iver i flotte omgivelser hos Esbjerg Golfklub.

85 deltagere fra EfB’s samarbejdspartnere dystede i perfekte rammer, hvor vejret var tilmed var en god medspiller.

Toyota Louis Lund var event-partner på arrangementet, og ved hul ni var der således en helt ny Toyota-bil på højkant, hvis der kunne leveres en hole-in-one. Trods mange kvalificerede forsøg, lykkedes det ingen af golfspillerne at udføre den svære disciplin.

Inden præmieoverrækkelsen blev der serveret mad og drikke, hvilket var en god anledning til at pleje netværket og få snakket om løst og fast.

Til stævnet blev der dystet på både individuelt og hold-niveau.

Niels Schack fra Claus Sørensen Gruppen viste sig skarpest på banerne i det individuelle spil.

Det hold der klarede sig bedst i A-rækken bestod af EfB’s målmand Mads Kikkenborg, Martin Olsen fra EmCare Sundhed, Kenneth Lindemand fra Sydbank og Jørgen Husted fra Intego.