Tre EfB’ere på Månedens Hold i Superligaen

Jeppe Højbjerg, Jeppe Brinch og Joni Kauko har fået en plads blandt Superligaens bedste elleve i oktober måned. Jeppe Højbjerg er samtidig nomineret til Månedens Spiller i oktober.

Esbjerg fB ligger i den absolutte top i Superligaen og i oktober måned gjorde de blå og hvide rent bord. AC Horsens, Hobro IK og Randers FC blev alle besejret og den stærke Esbjerg-defensiv spillede ligeledes til nul i to af de tre kampe. De fine præstationer er heller ikke gået ubemærket hen hos Superligaen, som har gjort plads til tre Esbjerg-spillere på Månedens Hold.

Stort tillykke til Jeppe Højbjerg, Jeppe Brinch og Joni Kauko.

Månedens Hold – oktober (3-4-3)

Jeppe Højbjerg – EfB
Jeppe Brinch – EfB
Andreas Bjelland – FCK
Nicolai Boilsen – FCK
Robert Skov – FCK
Hany Mukhtar – BIF
Joni Kauko – EfB
Jakob Ankersen – AGF
Awer Mabil – FCM
Kamil Wilczek – BIF
Paul Onuachu – FCM

Yderligere er Jeppe Højbjerg blandt de tre nominerede til Månedens Spiller sammen med Robert Skov og Paul Onuachu. Afgiv din stemme på Facebook-siden Superliga.dk ved at like billedet af Esbjerg-keeperen.